Kan man undersøge effekten af alternativ behandling?

Kosttilskud-og-urter-og-stetoskop

Når man snakker om alternativ medicin og alternativ behandling, bliver det altid sat over for konventionel eller “videnskabelig” medicinsk behandling. Fortalere for alternative behandlinger argumenterer ofte, at videnskab og konventionel medicin kun handler om dokumenterede effekter, diagnosebehandling og “hard facts”, hvorimod alternative behandlinger har en holistisk tilgang til sygdom, beskæftiger sig med “det hele menneske”, og det som ikke er “fysisk” målbart.

Mange ser alternativ behandling, som en modpol til den videnskabelig “vestlige” medicin. Alternative behandlinger bygger på en grundlæggende forskellig filosofi fra konventionel medicin. Derfor, lyder argumentet ofte, kan man ikke undersøge effekten af alternative behandlinger, med videnskabelige metoder.

Jeg arbejder selv inden for et område, der betragtes som alternativt. Derfor irriterer det mig gevaldigt når jeg konstant støder på påstande om, at effekt af alternative behandlinger eller alternativ medicin ikke kan undersøges videnskabeligt. Grunden hertil er ganske simpelt: Det kan man godt!

En god illustration på den grundlæggende diskrepans mellem medicin og alternativ behandling blev bragt i Information d. 2. marts, i en artikel af antropolog, PhD Anita Ulrich (som en kritisk kommentar på en tidligere artikelserie i Information, som forholdt sig kritisk til alternativ behandling). I indlægget var påstanden, at hvor effekten af medicinsk behandling måles på forbedringer i forhold til kliniske symptomer og i sidste ende om patienten bliver rask, så er formålet med alternativ behandling, at folk oplever velvære eller at få afklaring i livet ved de alternative behandlinger. Fordi alternativ behandling handler om subjektiv oplevelse af forbedring, og fordi medicinske behandlinger handler om fysiske forbedringer, er behandlingsformerne ikke sammenlignelige. Det giver derfor ikke mening at forsøge at holde alternativ behandling op mod samme standard som medicinsk behandling.

At bedømme effekten af en behandling, som f.eks. massage, kinesiologi eller healing, på hovedpinepillens præmisser bliver lidt ligesom at forsøge at dømme en håndboldkamp ud fra reglerne i fodbold. Vores målestok for bedømmelse af alternativ behandlings effekt må afpasses efter formålet. (http://www.information.dk/525966)

Subjektiv oplevelse af velvære og reduktion af fysiske symptomer er ganske rigtigt to forskellige effekter. Men det ene udelukker ikke det andet. Begge ting kan måles hver for sig eller sammen, hvis man vil. Man kan opstille hypoteser om subjektive effekter af behandlinger på nøjagtig samme måde, som man kan opstille hypoteser om en sygdom fjernes eller lindres. Begge dele er påstande, som kan valideres og testes. Det er udsagn som følger typen “behandling X giver effekt Y”. X kan være en hvilken som helst behandling, og Y kan være en hvilken som helst målbar effekt.

Det er ikke anderledes end at måle størrelsen af en agurk, ved enten at måle længden af agurken, eller ved at måle vægten af agurken. Det er to forskellige mål, som siger noget om to forskellige ting. At påstå at alternative behandlinger falder uden for hvad man kan undersøge videnskabeligt, fordi fokus er på subjektive effekter fremfor “medicinske eller biologiske effekter,” er lige så forkert, som at påstå at vægt er videnskabeligt, men længde ikke er. Det er ikke hvad man måler, men hvordan man opsamler og laver slutning fra data, som afgør om man kan konkludere at noget har en effekt.

Når mange hører at “måle” en effekt, tænker de nok på noget som måles med diverse måleinstrumenter, f.eks. et termometer til at måle temperatur, et målebånd til længde, osv., som måler primære fysiske egenskaber ved objekter. Det kan derfor virke forkert at sige, at man “måler” subjektive oplevelser, som ikke er defineret ved temperatur, længde eller lignede. Når man måler subjektive oplevelser, så er “måleenheden” subjektive beskrivelser, og “måleinstrumentet” subjektet selv. Hvis en patient siger, at hun eller han har en subjektiv oplevelse af at få det bedre af en behandling, så kan denne beskrivelse siges at være det målte resultat af den subjektive oplevelse. Subjektivt velvære, eller subjektivitet i det hele taget, ligger ikke uden for, hvad man kan undersøge videnskabeligt.

Når noget er opstillet som et udsagn om ting der findes eller foregår i verden, så kan det undersøges. Det gælder både for længde af agurker og subjektivt velvære. At man undersøger subjektive oplevelser, udelukker ikke, at man kan gå “objektivt” (i epistemologisk forstand) til undersøgelsen. Man kan sagtens undersøge effekten af alternativ behandling, selvom formålet med behandlingen udelukkende er subjektive ændringer. Forskellen mellem undersøgelser af effekten af konventionel medicinsk behandling og alternativ behandling kommer i sidste ende blot ned til en metodisk forskel; ikke om hvorvidt de kan undersøges eller ej.

Det man måler i en undersøgelse tilpasses til formålet. Hvis formålet med behandlingerne er en oplevelse af velvære, så giver det ingen mening at teste, om behandlingen har samme effekt som en hovedpinepille. Hvis man kun er interesseret i subjektive oplevelser, så er der ingen grund til at teste andet end dette. At man ikke kan teste alternativ behandling på samme måde som hovedpinepiller, er tæt på at være en falsk analogi. Den videnskabelig metode til at undersøge effekter er brugbar, fordi den netop ikke er bundet op på en bestemt målemetode, men kan bruges på alle typer målinger, lige fra længde, til elementarpartikler, til subjektive oplevelser. Grundideen er sådan set bare at man tester hypoteser; der er intet krav til at ens hypoteser skal være formuleret udelukkende i fysiske termer fremfor i psykiske (hvis dette var tilfældet, kunne psykologi ikke være en videnskab, i hvert fald ikke i andet end en behavioristisk forstand).

Det er imidlertid en markant påstand, at alternativ behandling kun handler om subjektive effekter. Ud fra hvad jeg har haft af erfaring med alternative behandlinger, så er det ikke mit indtryk, at de der tilbyder disse behandlinger, kun påstår, at det har en “subjektiv effekt.” Tværtimod tilbydes der behandlinger for alt lige fra kroniske smerter og eksem til fjernelse af rygetrang. Anita Ulrichs indlæg er heller ikke konsekvent i påstanden om, at effekter kun måles i “subjektivt velvære.”

For nogle kan det være for at afhjælpe bivirkninger af den etablerede behandling. For andre kan det være for at understøtte hospitalets kræftbehandling og kroppens eget arbejde med at bekæmpe kræften.(http://www.information.dk/525966)

At afhjælpe bivirkninger af medicinske behandlinger, f.eks. bivirkninger ved kemoterapi i kræftbehandling, er en medicinsk effekt, der ikke blot er subjektivt målbar. Sådanne påstande bør derfor valideres med samme effektmål, som hvis behandlingen bestod af en pille fremstillet til samme formål. Terapi der har til formål at forbedre “kroppens eget arbejde med at bekæmpe kræften”, må også blive evalueret ved, om der er en reduktion i kræftceller eller symptomer. Dette er også en medicinsk effekt. Påstanden er, at kræften bekæmpes. Dette må betyde en reduktion, og dette kan måles og verificeres.

Det holder ikke, at alternativ behandling kun handler om subjektive effekter. På dette punkt har “håndboldspillerne” bevæget sig ind på “fodboldbanen” og når man er på fodboldbanen, så bliver man nødt til at spille med fodboldregler.

One thought on “Kan man undersøge effekten af alternativ behandling?

  1. Pingback: Alternativ behandling er ikke kun om subjektivt velvære | Abernes Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s