Om aberne

Abernes Blog skrives og drives af Mikkel C. Vinding.

Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet og har en Ph.D fra Aarhus Universitet. Min afhandling handlede om fri vilje fra en eksperimentel neuropsykologisk tilgang. Jeg er nu post doc ved Karolinska Institutet i Stockholm, hvor jeg arbejder med at finde funktionelle korrelater for neurodegenerative sygdomme med magnetoencefalografi.

Mine faglige interesser falder inden for feltet som spænder mellem filosofi og (neuro)videnskab; hvordan vores erkendelse af forskellige beskrivende niveauer af hjernes funktioner opnås, samt hvordan neurovidenskab kan give os reelle svar på gamle filosofiske spørgsmål, så som “hvad er bevidsthed?” og “har vi fri vilje?”.

Denne blog er min personlige blog, som jeg driver i min fritid og er har ingen tilknytning til hverken mine tidligere eller nuværende ansættelser. Jeg skriver som udgangspunkt ikke om mit professionelle arbejde her på Abernes Blog. Abernes Blog er min personlig interesse for at inddrage psykolog og videnskab i samfundsrelaterede diskussioner (for det mangler der i høj grad). Jeg har en lav tærskel for bullshit, så mine indlæg handler ofte om almindelige fejlslutninger i nyhedsmedier og debatindlæg.

Kontakt: e-mail

Du kan følge Abernes Blog på Twitter.