Når man læser dækning af alternativ behandling og alternativ medicin, er glade kunder næsten altid et argument, som bliver brugt som et trumfkort.

Jeg læste for nyligt en artikel på dr.dk om detox-plastre, som åbenbart er et utroligt populært produkt (ifølge en sælger af detox-plastre). Ideen er at man kan fjerne “farlige kemikalier” med specielle plastre, som sættes på fødderne. Efter at høre om alt det gode disse plastre kan gøre, kom en kedelig kommentar fra en overlæge. Han påpegede, at der ikke er noget evidens for den påståede effekt (surprise?), samt det fjollede i at sætte “aktive” stoffer, som skal optages gennem huden, hvor huden er tykkest. Men mangel på evidens eller fysiologisk plausibilitet afskrækkede ikke sælgeren af plastrene, som afsluttede med denne kommentar:

Jeg tror egentlig godt, at folk ved, at lægerne og videnskaben er negative overfor det. Men de [kunderne] oplever, at det virker. Vi ser igen og igen folk, der er glade, fortæller hun.

Det enelige bevis er hermed givet for virkningen af detox-plastre.

Det er ikke kun, når det handler om detox-plastre. “Glade kunder” bliver næsten altid nævnt i forbindelse med alternativ behandling og alternativ medicin. Hvis kunder er glade for behandlingen/medikamentet/etc., så det er lige meget om der ikke er noget evidens. Tilfredse kunder taler nemlig højere, end det skeptiske læger og forskere påstår. Kan de ikke se, at de glade kunder jo netop viser, at der er en effekt?

Problemet er bare, at glade kunder er utroligt ringe evidens.

For det første, så “glad” ikke den effekt som sælgeren af den alternative behandling påstår, at behandlingen giver. Den påståede effekt af behandling er altid en eller anden form for medicinsk effekt, så som at fjerne hovedpine, fjerne rygetrang, søvnløshed, “detoxisk”, osv. Om folk er glade eller ej er faktisk ligegyldigt. Evidensen skal være knyttet til den effekt som man påstår, at man kan frembringe (f.eks. at fjerne toksiner – hvad det så end indebærer?). Ikke nok med det, så skal effekten være uafhængig af, om modtagerene af behandlingen er glade eller ej.

Selvfølgelig vil man blive glad for at blive behandlet en sygdom, men et er en sekundær effekt. Den fungerer i bedste fald kun som en proxy for den rigtige effekt og hvorfor bruge en proxy, når man let kan måle den rigtige effekt? At blive glad af behandling er sekundær evidens og ligegyldigt for den rigtige effekt.

For det andet, så er glade kunder en dårlig repræsentation af effekten af behandlingen (hvis den eksisterer). Hvad med alle de utilfredse kunder?

Bliver utilfredse kunders mening taget med i behandlerens betragtning, om behandlingen virker? Selvfølgelig ikke, for de kommer ikke tilbage til forhandleren for at købe mere. Kun de glade kunder kommer tilbage. At sørge for at have glade kunder er et super godt princip, når man skal sælge et produkt, men det er et kæmpe bias, hvis man vil indsamle troværdig evidens.

Hvis glade kunder gælder som evidens for medicinske effekter, vil enhver sælger af et hvilket som helst produkt kunne påstå at deres produkt er et vidundermiddel. Den lokale kioskejer, kan påstå at guldøl er et mirakelmiddel – et nyt superfood, som holder dig sund og rask. Hvis vi spørger de kunderne i kiosken, vil vi nok få at vide, at de er meget tilfredse med de guldøl de køber. Vi kan måske endda få dem til at fortælle, at de oplever flere positive effekter ved at drikke guldøl. Men vil du tro, at guldøl holder dig sund og rask – som kioskejeren påstår – fordi kunderne siger det? Nej, for det er ikke kundernes tilfredshed, som afgør om guldøl holder dig sund og rask.

Det er sundt at have en hvis skepsis over for sælgere, som påstår, at deres produkt er fantastisk. Husk på, at alternative behandlere jo også er sælgere. Selvfølgelig vil de sige, at deres produkter virker. Hvilken fornuftig sælger vil sige, at deres produkt ikke virker? Alle er altid 100% glade for deres nye bil, siger brugtvognsforhandleren.