Hvad man kan få for 27 nye jetjagere

Forsvarsforligskredsen bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance indstillede torsdag d. 12. maj et forslag om, at Danmark skal indkøbe 27 Joint Striker Fighter F35 fly til Forsvaret. Der lader til at være bred politisk opbagning til dette forslag. Forsvarsforligskredsen og Forsvarsministeriet har udført en rapport som begrunder valget i indstillingen ikke mindst ud fra økonomiske betragtninger, for det er betydelige beløb der er tale om. Konklusionen på Forsvarsministeriets rapport er kort opsummeret i regeringens anbefaling:

Antal fly:
  • Med 27 F-35 kampfly vil forsvaret kunne løse de samme nationale og internationale opgaver, som i dag løses af F-16.
Finansiering:
  • Der er tale om en investering på cirka 20 mia. kroner.
  • Regeringen indstiller, at finansieringen som aftalt i forsvarsforligskredsen sker inden for Forsvarets økonomiske ramme. Først og fremmest vil det ske ved anvendelse af det råderum, der er på Forsvarets materielramme i perioden frem til 2026 samt ved allerede gennemførte budgetanalyser. Der vil desuden skulle ske yderligere effektiviseringer på Forsvarsministeriets område.

20 milliarder kroner er et cirka tal over ekstre udgifter i forbindelse med anskaffelsen af flyene. Mange flere betragtninger og mere præcise tal og udregninger af budgetter ligger bag dette oversalg. Udover de cirka 20 milliarder ekstra som regeringen skal bevillige kroner kommer også midler som forsvaret og andre instanser selv skal sørge for, f.eks. ved salg af egendomme, omstrukturering og fremskyndelse af budgetter (ifgl. Forsvarsministeriets rapport). I alt bliver det et sted imellem 49,5 mia. kr. og 75,1 mia. kr. De præcise tal er ikke trivielle at nå frem til – specielt ikke når Forsvarsministeriets rapport (s.84) og indstilling (se nedenfor) bruger to forskellige modeller til at udregne den totale udgift til nye kampfly.

forsvarsministeriet

Sammenlignelig af priser (i mia. kr) for de tre flytyper, som var i kommissionens betragtning til indkøb. Anbefalingen er Joint Strike Fighter (midterste søjle). Figur fra Forsvarsministeriets indstilling.

Der tale om mange penge. Det er en kendt psykologisk effekt, at vi er dårlige til at forholde os til og forstå store tal. 20 milliarder er et “stort tal”. For at give en bedre forståelse for hvor stort et beløb indkøb af nye kampfly kommer til at koste, har jeg søg på nettet for at finde andre statslige udgifter at sammenligne dette med for at sætte det i perspektiv. Jeg vil ikke gennemgå de forskellige budgetposter i Forsvarsministeriets regnestykke (eller forholde mig til, hvorvidt det overhovedet er realistisk, hvilket f.eks. piloternes fagforening ikke mener det er). For at holde det simpelt vil jeg udelukkede tage udgangspunkt i den engangsudgift som det koster at anskaffe flyene og ikke inkludere løbende udgifter. Som det fremgår af figuren ovenfor koster anskaffelsen af flyene 17,3 milliarder kroner.[1]

I løbet af det sidste år har den mest debatterede offentlige udgift i Danmark været udgifter til flygtninge. Igen og igen er det blevet fortalt, at den stigende udgift til flygtninge og asylansøgere kommer til at koste velfærd for danske borgere. Et politisk parti (som er med i forsvarsforligskredsen) føre aktivt en politik om at stoppe flygtninge i at komme til Danmark med det argument, at det kommer til at koste velfærd. Der er simpelthen ikke råd til både flygtninge og danske velfærdsydelser lyder det.

Det har været svært for mig at finde præcist hvor meget ekstra flygtninge koster den danske stat. Det lader til at alt efter hvem man spørger ender man på forskellige beløb (økonomi er ikke en eksakt videnskab specielt ikke når det bruges i politiske diskussioner). TV2 skriver 1.5 milliarder kroner, hvorimod BT og Information skriver 1,8 milliarder kroner, baseret på udtalelser fra finansminister Claus Hjort Frederiksen. Lad os tage det højeste beløb for ikke at underbudgettere min sammenligning.

udgift1

Udgifter til indkøb af kampfly og udgifter til øget antal flygtninge.

Der er langt fra 1,8 milliarder til 17,3 milliarder. For den pris de nye kampfly koster kan man omtrent ti-doble (faktor 9.6) udgiften til ekstra flygtninge, som kommer til landet. Hvis vi følger logikken, at udgiften til ekstra flygtninge koster velfærd for danske borgere, så de nye kamply ti gange så meget velfærd som flygtningene. Eller vent om, så kan Danmark kan håndtere det stigende antal flygtninge i 10 år for det engangsbeløb, som de nye kampfly koster i anskaffelse uden det ville koste velfærd.

Så længe partierne i forsvarsforligskredsen stemmer for anskaffelsen af nye kamply, har jeg svært ved at tage deres argumentet om, at der ikke råd til velfærd, når de kan få 10 gange så meget velfærd ved ikke at købe nye kampfly. Alene det beløb som skal sættes til side som følge af riskoen ved anskaffelsen af de nye kampfly overstiger stigningen i udgifter til flygtninge (~2,3. mia. vs. ~1.8 mia.).

Jeg er med på at udgifter til kampfly, udgifter til flygtninge og udgifter til forskellige velfærdsydelser er forskellige budgetter, så sammenlogningen er ikke så triviel som jeg lægger op til. Offentlige budgetter er mere komplicerede end som så. Men siden de politiske partier ikke selv bruger sådanne sammenligner i deres valgmateriale og offentlige udtalelser – f.eks. når de ser bort fra at de stigende udgifter til flygtninge er størstedels betalt af udviklingsbistanden, dvs. penge som var budgetteret til nødhjælp og udviklingsprojekter i udlandet og altså ikke budgetteret til danske velfærdsydelser.

Når nu jeg giver en gennemgang af hvad man kunne får for det de nye kampfly koster, så er det også værd at se på hvad man får igen for pengene (udover fly selvfølgelig), f.eks. nye arbejdspladser, som vil blive skabt med indkøb af de nye fly. DR skriver om stor glæde over, at der vil kunne skabes 200 nye arbejdsplader som følge af indkøb af nye kampfly.

De nye arbejdsplader som vil skabes, skal dog modregnes, at der i budgettet for flyene er budgetteret med salg af forsvarets egendomme og omstrukturering inden for forsvaret. Med andre ord, trods en stigning ekstra udgift for staten på omkring 20 milliarder kroner, skal der skæres ned inden for Forsvaret. Hvad dette reelt dækker over fremgår ikke af rapporten. Mon ikke det betyder nedlæggelse af arbejdsplader. At anskaffelsen af fly skaber en stigning af arbejdspladser er i bedste fald et gæt eller alternativt komplet forkert. Det kan godt være der så skabes 200 nye arbejdspladser, men hvis der skal fyres dobbelt så mange så er det et fedt.

Men hvis dette bruges som et økonomisk argument til fordel for køb af kampfly, så lad os se hvordan samme argument ser ud hvis vi bruger det på udgifter til flygtninge. Fyens Stiftstidende/Fyns Amts Avis at Kommunernes Landsforening skønner, at der pga. stigningen i flygtninge skal ansættes 1200 pædagoger, 20 læger, 21 tandlæger og 40 klinikassistenter. Det er 1281 nye arbejdspladser – og jvf. ovenstående – for en tiendedel af prisen alene det koster at anskaffelse de nye kampfly.

Der er udelukkende emotionelle grunde til at arbejdspladser forbundet med flygtninge fremlægges i negative termer, hvorimod nye jobs ved fly omtales udelukkende positivt. I begge tilfælde er der tale om jobs, som skabes i Danmark, hvilket betyder at størstedelen af pengene vil komme tilbage til staten af forskellige veje, så som skat på arbejde, moms ved forbrug, osv. Udgiften til flygtninge i Danmark kommer altså tilbage til staten igen. Derimod går betalingen på de 17,3 milliarder kroner flyene koster i anskaffelse til det amerikanske firma Lockheed Martin. Dvs. der kommer intet tilbage til den danske stat af dette beløb.

Måske du er ligeglad med flygtninge og indvandrere eller mener, at der ikke skal komme flygtninge og indvandrere til Danmark af ikke-økonomiske grunde. Lad i stedet se på, hvad man ellers kan få for de de nye kampfly koster.

Udover flygtninge har debat om Danmarks økonomi især fokuseret på stigende udgifter til medicin i det danske sundhedsvæsen. I 2015 var den samlede statslige udgift til medicin på de danske sygehuse 7,5 milliarder kroner. For de penge de nye kampfly koster alene i anskaffelse kan man finansiere alt medicin som gives på danske sygehuse i over to år.

slide1_alletal

Offentlige udgifter (i millioner kr) på medicin pr. år fra 2010-2015. Figur fra lif.dk.

Tager vi i stedet offentlige udgifter til medicintilskud (medicin på recept som ikke gives i forbindelse med direkte behandling på sygehuse) så vil man i stedet for nye kampfly kunne betale alle udgifter til medicintilskud i ca. 3 år. For engangsudgiften til anskaffelse af de nye kampfly vil man kunne dække alle offentlige udgifter til medicin i knap halvandet år.

udgift2

Hurtig sammenligning af typiske “det koster for meget” udgifter i Danmark og prisen for indkøb af nye kampfly. Alle blå søjler er udgifter i 2015 el. 2016.

En tredje offentlig udgift som ofte er blevet diskuteret, specielt i forbindelse med sidste folketingsvalg, er udgiften til arbejdsløse. Partier gik til valg med det program at udgiften til ledige skulle reduceres. Ifølge de kommunale og regionale budgetter fra Danmarks Statistik er udgiften til forsikrede ledige 12,2 milliarder kroner. Staten kan altså betale for omtrent halvand gang så mange ekstra ledige som der er nu i et år i stedet for at købe nye kampfly. Eller de kunne betale for alle forsikrede ledige og betale alt offentligt tilskud til medicin samtidig, for den pris de nye kampfly koster i indkøb.

Igen, det virker som et hult argument at det offentlige ikke har råd arbejdsløse, når man vil stemme for at bruge langt mere på anskaffelse af kampfly. Når økonomiske argumenter bliver brugt til at retfærdiggøre nedskæringer på velfærdsydelser eller udgifter til almen humanistisk hjælp til mennesker uden ressourcer, så bør man gå igennem hvor man ellers kunne finde penge. Hvad det offentlige skal bruge sine penge på er i sidste ende et normativt spørgsmål, som ikke har noget endegyldigt svar. Jeg kan ikke vurdere hvor pengene er bedst givet ud, men foretrækker humanistiske projekter over militære.


[1] I figuren er beløbet på 17,3 milliarder kroner for 28 fly ikke 27 fly som angives i selve teksten i regeringens indstilling. Figuren er dog taget fra samme dokument og forskellen er ikke kommenteret noget sted og intet andet beløb nævnes, så jeg tager udgangspunk i beløbet på 17,3 milliarder kroner. Hvis det ikke passer, kan du altid trække 1/28 fra ovenstående beløb. Mere præcist end dette kan jeg ikke give, da stykprisen for hver enkelt fly er censureret i Forsvarsministeriets rapport (s.76,s.79).

Headerbillede fra Wikimedia.

One thought on “Hvad man kan få for 27 nye jetjagere

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s