Det er en populær opfattelse, at videnskab er et sæt af dogmatiske ideer om verden. Videnskab er bare en ny form for religion. Religion og videnskab er lige gode når det kommer til at forklare hvem vi er og verden omkring os. Et rigtigt godt eksempel på dette er sangen “Science is Religion” af det danske band The William Blakes, skrevet af forsanger Kristian Leth (som også aktivt debattere emnet i andre medier). Du kan høre sangen her:

Efter en catchy intro som lover godt, begynder selve sangen som desværre er en lang remse af fejlslutninger og misforståelser. Her er første halvdel af første vers:

I forgive them unconditionally
Even though they give haunting it’s on me
Why can’t we agree to disagree
The truth is science is religion to me

Kristan Leth og The William Blakes starter med at tilgive. Det er ikke helt klart hvem, men givet indholdet i resten af sangen, antager jeg de mener videnskabsfolk. Det er altid et godt retorisk (men ikke argumentatorisk) trick at starte med at pointere, at man har et højere moralske ståsted, så eventuelle lyttere ser en i et positivt lys, før man begynder.

Så lad os begynde. Hvorfor kan videnskab og religion ikke bare være enige om at være uenige om hvordan verden fungerer? Ganske simpelt fordi hvis vi vil have korrekte svar til et givent spørgsmål kan vi ikke have modstridende hypoteser. Vi bliver nød til at finde det rigtige svar.

Næste strofe kan jeg ikke anfægte. Det er et statement om deres opfattelse, så hvis de siger, at de opfatter videnskab som religion, så må det jo være korrekt, at de tror på det. Men for alle andre der kender forskellen, er det ikke korrekt, at videnskab og religion er det samme.

Dark matter it’s around us everywhere
They can’t find it but they don’t seem to care
It’s a needed fix a game of solitaire
Narcissus in a magic square

Mørkt stof er det “mystiske” materiale, som udgør størstedelen af universet. Det er rigtigt, at det er overalt omkring os, når vi ser på universet på en kosmisk skala. Mystisk i gåseøjne, for selvom det rigtigt nok ikke er observeret direkte, så tyder alt på at det er derude. Eksistensen af mørkt stof forklarer afvigelser i gravitationsfelter, fra de effekter vi ville se, hvis der kun eksisterede “almindeligt” stof (Wikipedia har en god side om mørkt stof).

Mørkt stof er mystisk, fordi der er meget vi endnu ikke ved om det. Mørks stof er et af de mest aktuelle emner inden for fysik, som undersøges på livet løs. Så hvorfra får The William Blakes at fysikere (jeg antager, at de mener fysikere) er ligeglad med, at vi ikke kan observere mørkt stof? Mange videnskabsfolk inden for fysik arbejder på livet løs for at prøve at fortså mørkt stof. Det er nok omtrent lige så korrekt at sige de er ligeglade, som at sige, at The William Blakes er ligeglad med at spille musik.

At påstå at mørkt stof findes uden direkte at hve observeret det, kan på en måde opfattes som et “fix” i 7-kabalen. Det er dog ikke et snyde fix, men et nødvendigt fix i vores beskrivelse af universet, for at kunne forklare observationer. Det er ikke usædvanligt, at man i videnskab støder på rent hypotetiske konstruktioner, som først påvises langt senere. Det har været tilfældet med f.eks. Einsteins relativitetsteorier og de nyligt opdagede Higgs-bosoner, hvis eksistens blev påstået tilbage i 1970’erne. Videnskab er at bygge vores forståelse af verden som et puslespil med en brik af gangen. Nogle gange gætter man, hvor de manglende brikker skal være og prøver så at finde dem. Et rigtigt snyde-fix i spillet er at påstå, at der ikke er nogle manglende brikker – at ting er som de er, fordi gud har bestemt, at det skal være sådan.

Min helt klart favorit del af sangteksten er—uden tvivl—de to første strofer af omkvædet. Det er en smuk og simpel fejlslutning, som jeg helt sikkert vil bruge som eksempel, hvis jeg nogen sinde skal undervise i erkendelsesteori:

It’s a particle and wave at the same time
Just like the father is also the son¹

Det handler naturligvis om, at egeskaber ved elementær partikler kan beskrives både som klassiske partikler og som bølger – grundlæggende for kvantemekanik, men meget kontraintuitivt for ikke-fysikere. Hvis en partikel kan være en partikel og en bølge på en gang, hvorfor kan faderen og sønnen så ikke også være den samme person, som kristendommens dogme lyder? Hvorfor stoppe her? De kunne også sige at faderen kan være sønnen på samme tid, på samme måde som Batman også er Bruce Wayne og Superman er Clark Kent. The William Blakes kunne ændre sangen til at være; religion er tegneserier, tegneserier er religion.

Hvorfor er dette fjollet? Ganske simpelt fordi det er en falsk analogi. Bare fordi noget har ligheder, beviser det ikke en sammenhæng mellem de to, eller lader os afgøre, hvorvidt det ene eller det andet udsagn er sandt.

Vi siger, at elementær partikler har egenskaber som partikeler og bølger, fordi det er, hvad utallige fysiske eksperimenter har vist. Vi siger at faderen er sønnen, fordi det er den eneste måde middelalderens teologer kunne forene tilbedelse af Jesus med dogmet, at man kun må tilbede én gud. Det har intet med hinanden at gøre.

And magic is the working of the mind’s eye
Like science is religion
Religion is science
Science is religion

Jeg er ikke helt med på, hvad de mener med den første strofe ovenfor. Det kan evt. forstås som om magi kun er noget vi forestiller os, men dette passer ikke til temaet for resten af sangen. Det skal nok mere forstås sådan, at de bogstaveligt talt mener, at det er et resultat af magi eller guddommelig intervention, at vi har bevidsthed. Det er det ikke. Selvom der ikke er én accepteres hypotese om, hvordan bevidsthed opstår, så er alle (videnskabsfolk der arbejder med emnet) enige om, at bevidsthed er et resultat af hjernens processer.

Det kan også være The William Blakes mener, at det kan beskrives som magisk i billedlig forstand, at vi har bevidsthed. Alting kan være magisk i billedlig forstand. På den måde kan vi også kalde det magi, at en bil kan køre vha. en forbrændingsmotor.

“Religion is science” – nej det er ej.

“Science is religion” – også nej.

They accept it’s universally true
No concept that dogma can prove
Until they find there’s something new
And then they bend their objective truth

Når så videnskab selv modbeviser gamle videnskabelige teorier, så står vi med en usammenhængende ideologi, som modsiger sig selv. Meget bedre er det at starte med et sikkert dogmatisk fundament som man finder i religion og så holde sig til dette. Eller hvad?

Helt forkert. Videnskab er ikke et dogmatisk sæt af antagelser. Videnskab er at teste om påstande passer. Dette omfatter også at teste de grundlæggende antagelser. Videnskab opdaterer sine “sandheder” i takt med, at vi får mere viden om, hvad der er sandt. Hvis dette ikke var tilfældet, bestod vores hospitaler af præster, som forsøger at uddrive onde ånder fra deres patienter. I stedet har den løbende opdatering af vores viden givet os medicinsk behandling, så vi kan forvente at leve i ca. tre gange så lang tid som i middelalderen.

And I forgive them unconditionally
Just let me call the cards I see
And we only hold only one of several keys

Til slut får videnskab lige endnu en tilgivelse for, hvad end den har gjort Kristian Leth og resten af The William Blakes, som selvfølgelig får lov til at “sige de kort de ser”. Rent faktisk er videnskab grundlæggende den ide at alle idéer har lige meget værdi før vi undersøger sagen nærmere. Det forholder sig dog sådan, at alle de tanker som præsenteres i sangen er undersøgt utallige gange og har vist sig at være fejlslutninger.

And that’s why science is religion to me

At alle disse fejlagtige sammenligninger er grunden til, at de mener, at videnskab er religion vil jeg—som før nævnt—ikke anfægte. Jeg er overbevist om, at de virkeligt mener det. Men hvis jeg f.eks. ikke kunne kende forskellen på The William Blakes og Nik & Jay når jeg høre dem i radioen, er ikke et argument for, at de er det samme band. Bare fordi Kristan Leth og The William Blakes ikke forstår forskellen mellem religion og videnskab, betyder det ikke, at forskellen ikke er der. Hvis de påstår andet, er det et argument fra ignorance. Kort sagt, at du ikke forstår det, er ikke det samme som det er forkert.

Til de som læser dette og tænker; er han ikke bare en forstokket sur videnskabsmand, som ikke kan slappe af og nyde et stykke popmusik, som det nu engang er. Hvorfor skal alt tages så seriøst og overanalyseres? Til dette kan jeg svare, at du sidder og læser dette på en blog, som jeg skriver i min fritid, fordi jeg har lyst (som regel samtidig med, at jeg sidder og lytter til musik). Dette indlæg er en kommentar for the lolz.

Men at dømme ud fra bandets udtalelser, så tager de selv deres sangtekster meget seriøst. De mener selv at adresserer livets store spørgsmål (f.eks. i dette interview med Gaffa). For ikke at nævne, at forsanger Kristian Leth i utallige debatindlæg (f.eks. her og her), bøger og TV-programmer gang på gang prædiker, at videnskab skal vige for religion, med argumentation lig ovenstående, der bygger på så mange misforståelser, at det giver samme tåkrummende fornemmelse, som når man ser Frank Hvam gøre noget dumt i et afsnit af Klovn.

Hvis du stadig mener at videskab og religion er det samme, som The William Blakes synger, så vil jeg opfordre til at læse den første bog om videnskab du kan få fat på. Læs derefter bibelen, koranen eller hvilken religiøs tekst du foretrækker. Prøv herefter at forklare hvad præcis der gør, at de to er det samme.

---

[1] Jeg har ikke de oprindelige sangtekster. I den version jeg fandt af sangteksterne (her) stod der ikke son men sun. Jeg er dog ret sikker på, at de synger son i sangen. Ikke at det gør nogen forskel, for det ændre ikke deres falske analogi. ↩

Headerbillede af The William Blakes fra Gaffa.dk.