Hvis alt er tro, så er vi alle troende

At videnskabelig viden bare er en form for tro, præcis som religiøs tro, er et populært udsagn. Udsagnet er på sin vis korrekt men i langt højere grad ganske forkert og misvisende.

Der er mange måder hvorpå, det vi normalt kalder videnskabelig viden, adskiller sig fra religiøs tro (se mit tidligere indlæg om emnet). Men det er ikke forkert at sige, at hvis man tager videnskabelig viden for korrekt, så tror man på hvad videnskab fortæller os. Problemet er bare, at dette ikke er det samme som tro på, hvad der står i religiøse tekster. Forvirringen kommer af ordet “tro” som på dansk har mange betydninger.[1]

At påstå videnskabelig tro og religiøs tro er det samme bygger på et sprogspil med de mangeartede og ambivalente betydninger af ordet “tro”. Hvorvidt de som laver denne form for argumentation (f.eks. dette blogindlæg på dr.dk) ikke er bevidste om, at de udelukkende laver et sprogspil, eller om de aktivt bruger sprogets tvetydighed til at maskere deres argumentation, ved jeg ikke. Lad os dog se på hvorfor tro og tro ikke altid er det samme.

Som nævnt er tro et begreb med forskellige og diffuse betydninger. I den bredeste form er det at sidestille med det at have en overbevisning om noget. Vi kan have overbevisninger om mange ting. Jeg kan f.eks. have en overbevisning om, at jeg sidder på en stol ved mit skriveborde, at det regner i dag, at Lars Løkke er en god statsminister eller at der findes en gud. Vi kan sige, at jeg tror på disse ting. Men der er indlysende forskelle på indholdet og karakteren disse overbevisninger.

Den første overbevisning, at jeg sidder på en stol foran min computer, er indlysende: Jeg kan se og mærke at jeg sidder på en stol, og uden min computer ville jeg ikke kunne skrive dette indlæg. Denne overbevisning er baseret på min umiddelbare perception.

Troen på Lars Løkke er derimod en værdiladet overbevisning. Denne tro er baseret på subjektive præferencer, samt min viden om hvad Lars Løkke gør og mener politisk. Der er forskel på disse to typer tro.

Men er dette noget jeg ved uden nogen logisk form for usikkerhed, eller er det noget jeg tror? Når alt kommer til alt, så kan jeg ikke udelukke, at jeg tager fejl. Det kan være det ikke er en stol jeg sidder på, men en taburet. Jeg så stolen da jeg satte mig, men måske en sjov spilopmager byttede min sol ud lige før jeg satte mig. Det kan også være, at Lars Løkke slet ikke findes. Jeg har faktisk aldrig set Lars Løkke i virkeligheden, så måske det bare er en skuespiller, som optræder på TV i et stort absurd skuespil. Måske nyhederne slet ikke er nyheder men et afsnit af Borgen? Dette virker absurd, men jeg kan aldrig hundrede procent afvise det. Så hvorfor tror jeg ikke det modsatte: At jeg står ude i køkkenet mens jeg skriver dette, at det er solskin, og Lars Løkke er en skuespiller?

Lad os tage næste eksempel: At jeg tror på at det regner. Det kan være baseret på. at jeg ser ud af vinduet og erfarer at det regner. Jeg er ret sikker på, hvad jeg ser er korrekt (jeg kan dog tage fejl, for det kan være, at spasmageren fra før står på taget med en haveslange). Men hvad hvis nu jeg i stedet fik at vide, at det regner fra vejrudsigten i stedet for at kigge ud? Vejrudsigter er som regel korrekte men kan være forkerte (det selv uden at vi tager højde for spasmagere som lave tricks). Jeg tror på vejrudsigten når den siger at det regner, men ikke i lige så høj grad, som hvis jeg selv kiggede ud ad vinduet.

Dette understreger en vigtig pointe: Der er forskel på hvor meget jeg tror på hver enkelt ting. Tro er ikke bare tro. Forskellige udsagn har forskellige grader af plausibilitet (for at undgå mere forvirring ved brugen af ordet troværdighed). Dette er en vigtig distinktion.

Jeg kan ikke afvise at spasmageren byttede min stol udi det jeg satte mig ned ud, eller sprøjter vand fra taget så det ser ud som om det regner, men jeg finder det ganske usandsynlig at være tilfældet. Hvor kommer denne spasmager fra? Hvor gemte vedkommende sig da jeg gik hen til min stol? Hvordan kom en haveslange op på taget? Alle disse spørgsmål, som ikke kan besvares gør, at ideen om denne spasmager virker usandsynlig. Fordi ideen om spasmageren virker mere usandsynlig (men ikke umulig) ud fra min tidligere erfaring (folk bytter sjældent mine stole ud, eller står på mit tag med en haveslange) så finder jeg det mere plausibelt at jeg sidder på min stol og at det er regn jeg ser gennem vinduet.

Hvis jeg var i tvivl om denne spasmager driver gæk med mig, er der en ting jeg kan gøre: Jeg kan prøve at kigge efter. Jeg kan kigge om der står nogen på mit tag og kigge ned, om jeg stadig sidder på stolen. Det virker selvindlysende.

Først og fremmest er det afgørende dog hvordan jeg er kommet frem til mine overbevisninger. Forskellen på tro er de begrundelser vi har for vores tro. Min første overbevisning kom fra min primære perception af omgivelserne. Min anden overbevisning kom fra personlige præferencer. Dette er mere interessant, for de er i princippet uafhængige af, om Lars Løkke objektivt set er en god statsminister (hvis vi overhovedet kan opstille objektive kriterier for god statsminister). Det kan være Lars Løkke kører landet i sænk, men jeg stadig er af den overbevisning at han er en god statsminister. Måske jeg tror at en statsministerens opgave er netop dette? Det afhænger af mine idiosynkratiske præferencer.

Min tro på gud er en tredje form for tro. Jeg har ikke set nogle guder personligt og der er endda ting i bibelen, som jeg har svært ved at accepterer (hvorfor slår Gud ofte så mange folk ihjel?) men jeg vælger at tro på ham uanset. Dette er ikke bare en subjektiv præference, men en overbevisning jeg accepterer på trods af at jeg ikke har nogen direkte erfaring som fortæller mig at det må være sådan.

Alle disse forskellige overbevisninger er former for tro. Som vi kan se, er der forskelle på hvad det vil sige at tro, alt efter hvor meget vi tror på noget og hvordan vi kommer frem til hvad vi tror. Selvom vi bruger det samme ord, så er det forskellige ting vi snakker om. Der er fællestræk og overlap, men at sige det hel er det samme, er ligesom at påstå at fordi en Skoda og en Ferrari begge er biler, så er Skodaen og Ferrarien ens.

Hvorvidt jeg tror, at jeg sidder på en stol, eller om det regner, eller om Lars Løkke er statsminister, handler kun om mig og mine overbevisninger. Hvad betyder alt dette for skelnet mellem videnskabelig tro og religiøs tro? Faktisk en hel del – ikke om mig specifikt – men disse eksempler er gode analogier til det større perspektiv. Forskellen er mellem tro på ting som vi har erfaring om og tro på ting som vi antager er sådan. Erfaring i det større perspektiv er dog ikke bare den personlige perception af ting, men derimod vores kollektive akkumulerede viden om ting.

Jeg har måske ikke selv førstehånds erfaring med kvantemekanisk, men de som har erfaring med dette, kan fortælle hvordan det hænger sammen. Disse folk har gennem tiden testet udsagn, afvist de udsagn som ikke var i overensstemmelse med deres erfaringer og formuleret nye udsagn som kan forklare deres erfaringer. Med andre ord, de har givet plausible udsagn. Som ovenfor kommer denne “plausibilitet” med en grad af, hvor meget vi bør tro på dem. Nogle udsagn er højest plausible, hvorimod andre er mere tvivlsomme. Vi kan stadig tro på de tvivlsomme udsagn, men med mere usikkerhed end ellers.

Det er dog ikke givet, at vi tror på de mest plausible forklaringer på ting. Det er ikke en naturlov at man skal gøre dette. Nogle gange er det mest plausible forklaringer meget komplicerede, så vi foretrækker forklaringer som er præcise nok, men af en simplere karakter. Nogle gange ved vi ikke nok om et emne til at vide hvad det mest plausible forklarlig egentlig er.

Den religiøse tro er derimod at basere sin overbevisning på antagelser uden at konsultere graden af plausibilitet – i nogle tilfælde endda på trods af graden af plausibilitet er lav. Karakteristisk er, at man er ikke kommet frem til denne tro ved at teste udsagn, afvist de udsagn som ikke var i overensstemmelse med erfaringer og givet nye udsagn, som kan forklare deres erfaringer. Man er derimod kommet frem til disse overbevisninger gennem rene antagelser. Gerne med reference til religiøse tekster eller religiøse autoriteter, hvis oprigtighed ikke betvivles.

Forskellen på hvordan man kommer frem til overbevisninger betyder noget. Det er misvisende at sige, at det er det samme, om man tror på det ene eller det andet. Der er mange aspekter af tro og overbevisning, for slet ikke at nævne kriterierne for, hvordan vi afgør, om overbevisninger er korrekte eller forkerte. At kalde alle former for tro/overbevisning for det samme og sige, at alt er et trosspørgsmål, er et kækt ordspil, som fuldstændigt forfladiger skelnen mellem de forskellige måder, man kommer frem til sin tro. På det punkt er det bedre at gå bort fra ordet tro om de forskellige former for tro, da ordet tro netop i de flestes opfattelse er synonym med religiøs tro.

Det er et kækt sprogspil at kalde alle former for tro for bare tro (i ental), men det gør os ikke klogere på hvad som rent faktisk foregår. Tværtimod.


[1] På engelsk er det en smule lettere da man kan skelne mellem “faith” og “belief”, selvom det ikke er nogen garanti for at samme fejlslutning som ovenfor, ikke bliver gjort intentionelt eller ej.

One thought on “Hvis alt er tro, så er vi alle troende

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s