Er gud en mand eller en kvinde?

monty_python_god

Gud fra filmen Monty Python og de skøre riddere.

Traditionelt set bliver gud altid omtalt som en mand og fremstillet som en mand med langt skæg siddende på en sky. Men denne forestilling stiller en gruppe  af feministiske præster i Storbritannien, som kalder sig Women and the Church (WATCH) spørgsmålstegn ved. WATCH kæmper for øgets ligestilling i den ellers temmelig konservative Church of England. Dette har de haft succes med, da Church of England sidste år udnævnte den første kvindelige biskop. At man i år 2014 kan have en kvindelig biskop er minsandten en nyfortolkning af “vi er alle skabt lige i guds øjne”, som traditionelt set kun har omhandlet kristne mænd.

Men de feministiske præster stopper ikke ved kvindelige biskopper. De går videre til at stille spørgsmålstegn ved et af de store teologiske dogmer: Er gud en mand?

Som medlem af gruppen Watch (Women and the Church) presser hun [Emma Percy præst ved Trinity College på Oxford University] nu på for at få den til tider særdeles konservative anglikanske kirke – der først i år har fået sin første kvindelige biskop – til at overveje, om Gud overhovedet bør omtales konsekvent som et hankønsvæsen.

»Gud ligger ud over, hvad der er menneskeligt, og kan derfor være både maskulin og feminin. Hvis vi konstant bliver ved med at forestille os Gud som en mand – et hankønsvæsen – er konsekvensen, at mænd og kvinder er fundamentalt forskellige, og det er de jo ikke efter min mening«, siger Emma Percy. (http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2715770/modervor-du-som-er-i-/).

Jeg har stor respekt for de personer, der forsøger at nedbryde de autoritære konservative strukturer, som religioner i årtusinder har dikteret. Strukturer som er direkte modstidende med humanismes kamp for lige rettigheder til alle mennesker. Men at gøre det til en teologisk diskussion er et skud forbi målet.

Hvorfor har en enevældig gud, som kan skabe universer og er hævet over det jordiske liv, brug for noget så biologisk som et køn? En grund kan være, at gud som bekendt, i form af helligånden, gjorde jomfru Maria gravid. Dette må vel på en eller anden måde være et argument for, at gud i hvert fald har haft biologi som en mand (Maria var ifølge bibelen forlovet med Josef, hvilket gør guds omgang med Maria gravid til en handling, som ifølge samme gud bør straffes med dødsstraf til både manden og kvinden). Men hvem ved hvordan kosmiske skaberes biologi fungerer? Guds veje er jo uransaglige.

Men der er eksempler på, at Gud omtales som kvinde eller værende kvindelig i bibelen, påpeger den anglikanske præst Sally Hitchener fra Brunel Uniersity.

»Der er eksempler på, at Gud føder, ammer og optræder som en ung pige. Det er nemt at overse disse referencer mellem de tusindvis af andre, der omtaler Gud som maskulin. Men når man tænker på, at det er en tekst, der stammer tilbage fra den gang, da kvinder ikke kunne eje noget som helst, men snarere var ejendele, er det meget radikalt«, siger hun.

»Det gør det umuligt at holde fast i, at man kun skal referere til Gud som han, og det er kirken ved at få øjnene op for«, mener hun. (http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2715770/modervor-du-som-er-i-/).

Sally Hitchener er inde på noget af det rigtige her. Det er bare det forkerte spørgsmål, hun stiller. I stedet for at spørge om gud er en mand eller en kvinde, bør hun spørge om gud er en forestilling, der opstår som følge af en antropomorf projektion af agens på tilfældigt forekommende begivenheder, fordi vi mennesker har en medfødt psykologisk mekanisme, der tillægger begivenheder mening? Er denne tendens til at projektere antropomorfe træk til naturen, ligeledes grunden til, at vi tillæger biologisk køn til det, som teologer betegner som en omnipotent allestedsnærværende skaber? Derudover vil det være relevant at spørge om vores  tendens til at projektere antropomorfe træk til naturen, blev udnyttet af magthavere i bronzealderen til at skabe et narrativ om en streng enevældig gud, som dikterede lovene, med det formål at styrke magthaveres egen magtposition, således de kunne appellere til en højere magt som legitimering af deres magtposition, og samtidig undertrykke deres kritikere, anderledes tænkende og ikke privilegerede klasser i samfundet – f.eks. ved at påstå, at deres gud har bestemt, kvinder er ejendom, der først tilfalder deres, indtil kvinderne giftes bort, hvormed ejendomsretten over kvinden påfalder hendes mand (dog ikke i tilfælde af voldtægt, hvor ejendomsretten til kvinden tilfalder voldtægtsmanden, hvis voldtægtsmanden er en god kristen)?

Jeg må desværre se mig nødsaget til at argumentere imod de feministiske teologer. De har intet evidens for, at gud er en kvinde. Ligesom der ikke er noget evidens for, at gud er en mand. Ligesom der ikke er noget evidens for, at guder overhovedet eksisterer.

Måske de feministiske kræfter i kirken, som oprigtigt kæmper for ligestilling og kvinders rettigheder, skulle bruge mindre tid på at gruble over, om deres imaginære ven er en dreng eller en pige og i stedet kigge på, hvordan deres religion rundt omkring i verden bruges som undskyldning for at undertykke kvinder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s