Mænd og kvinder er ikke forskellige politiske arter

I Politiken kan man læse om en meningsmåling fra Megafon, hvor respondenterne blev spurgt, hvad de ville stemme hvis der var valg nu. Ser man på, hvordan svarene på meningsmålingen fordeler sig på køn, og forestiller sig, at enten kun mænd eller kun kvinder havde stemmeret, giver det, at vi enten hvis kun kvinder kunne stemme, får vi en “rød” regering, og hvis kun mænd kunne stemme får vi en  “blå”  regering. Konklusionen på artiklen er klar: “Mænd og kvinder vil tilsyneladende have to forskellige udgaver af Danmark“. Ikke bare viste meningsmålingen, at hvis kun enten mænd eller kvinder havde stemmeret, så ville vi få forskellige regeringer, men konklusionen på undersøgelsen er, at mænd og kvinder er vidt forskellige, når det kommer til politisk ståsted.

»Mænd og kvinder tegner sig mere og mere som to forskellige arter. Egentlig er det fantastisk, at de kan leve sammen, når de politisk er så forskellige«, siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

Når noget er forskellige arter, så er hvert enkelt individ i de forskellige arter forskellige fra hinanden (og ja, det er selv når vi bruger “arter” figurativt). Hvis vi tager et individ fra en art, vil det være forskellig fra et individ fra en anden art. Sådan forholder det sig overhovedet ikke med forskellen i politisk overbevisning mellem kønnene. Nedenstående grafik fra Politiken viser fordelingen af stemmer for kvinder og for mænd i undersøgelsen.

KVINDER_STEMMERET8__919047a

Fordeling af stemmer for henholdsvis mænd og kvinder, hvis der var valg netop nu. Figur fra Politiken.dk.1

Der er ganske rigtigt en forskel i hvordan mænd og kvinder vil stemme til et folketingsvalg i undersøgelsen, men det er ikke sådan at alle kvinder og alle mænd stemmer på hvert sin politiske fløj. Det bør være åbenlyst, hvis man kigger på ovenstående grafik, at mænd og kvinder ikke ligger på hver deres politiske fløj.

Hvis vi stoppede en tilfældig kvinde på gaden og spurgte hende, om hun vil have en “rød” regeringen, er der en sandsynlighed på 50,6% for at hun vil svare “ja”. 50,6% er meget meget tæt på at være chanceniveau2 for, at hun vil sige ja eller nej. Hvilken regering den tilfældige kvinde rent faktisk vil stemme på ved vi ikke før hun rent faktisk har svaret på vores spørgsmål. Hvis vi antager, at hun vil svare “rød”, er sandsynligheden for, at vi tager fejl den samme som, hvis vi kaster en mønt i luften og gætter på, at den lander på plat. Tallene fra meningsmålingen støtter ikke påstanden at kvinder foretrækker en “rød” regering. Kvinder, set som en samlet befolkningsgruppe, støtter begge blokke lige meget, vil være den mest korrekte konklusion ud fra ovenstående data.

Hvis vi på samme måder går ud og spørger en tilfældig mand, om han vil have en “blå” regering, så er sandsynlighed 60,9 % for, at han vil svare “ja”. Fordi 60,9% er længere fra chanceniveauet på 50%, kan vi med større sikkerhed gætte på, at den tilfældige mand, vil svare ja. Her kan vi snakke om en tendens til, at mænd – i gennemsnittet – vil favorisere en “blå” regering. Men vi kan ikke lave konklusionen, at mænd som udgangspunkt foretrækker en “blå” regering. Omkring 40% sandsynlighed for at tage fejl er en stor fejlmargin – især hvis vi påstår at det er sådan mænd er.

Men, men, der er en forskel mellem mænd og kvinder i undersøgelsen ovenfor – så hvad betyder forskellen i stemmefordelingen? Det er nok til at vælte en regering, men her må vi huske på, at hvilken politisk blok som vinder et folketingsvalg ofte afgøres af marginale variationer omkring midten. Er forskellen nok til at støtte påstanden at mænd og kvinder er to forskellige “arter”?

Lad os bruge fordelingen af hypotetiske stemmer for mænd og kvinder fra meningsmålingen til at lave et simpelt tankeeksperiment. Forestil dig, at vi går ud på gaden og vælger en tilfældige mænd og en tilfældig kvinde kvinde og sætter dem ned over for hinanden ved et bord på den nærmeste café. Herefter spørge vi dem, om de er enige om at stemme på den samme politiske blok. Givet fordelingerne fra rundspørge for kvinder og mænd, kan vi udregne sandsynligheden for, at de er enige.

Kvinde stemmer “Rød”: 50,6% Kvinde stemmer “Blå”: 49,4%
Mand stemmer “Rød”: 39,1% Enig om “Rød”: 19,8% Uenig: 19,3%
Mand stemmer “Blå”: 60,9% Uenig: 30,8% Enig om “Blå”: 30,1%

Sandsynligheden for at vores tilfældige mand og tilfældige kvinde er enige er 49,9 % – dvs. ca. halvdelen af gangene. For to uafhængige ligeligt fordelte distributioner er chanceniveauet for at begge er ens 50 %. Sandsynligheden for, at mænd og kvinder er enige i om vi skal have en “blå” eller “rød” regering er på chanceniveau. Gentager vi eksperimentet, men vælger denne gang to tilfældige kvinder i stedet for en kvinde og en mand, er sandsynligheden for at de er enige 50,0 %.

Kvinde stemmer “Rød”: 50,6% Kvinde stemmer “Blå”: 49,4%
Kvinde stemmer “Rød”: 50,6% Enig om “Rød”: 25,6% Uenig: 25.0%
Kvinde stemmer “Blå”: 49,4% Uenig: 25.0% Enig om “Blå”: 24,4%

Gentager vi eksperimentet med to mænd, er sandsynligheden for, at de enige i 52,4%. Der er altså lidt større sandsynlighed for, at to tilfældige mænd er enige om hvilken “farve” regering vi skal have, end en tilfældig mand er med en tilfældig kvinde. Dette giver en ændring på 5,0% i sandsynligheden for at to tilfældige mænd er enige end for en tilfældig mand og en tilfældig kvinde.

Mand stemmer “Rød”: 39,1% Mand stemmer “Blå”: 60,9%
Mand stemmer “Rød”: 39,1% Enig om “Rød”: 15.3% Uenig: 23,8%
Mand stemmer “Blå”: 60,9% Uenig: 23,8% Enig om “Blå”: 37,1%

Hvorvidt en 5% større sandsynlighed for, at to tilfældige mænd er enige, end med en tilfældig kvinde og en tilfældig mand, betragtes som meget eller lidt, er op til fortolkning. Hvis man arbejder ud fra ideen om, at mænd og kvinder er grundlæggende forskellige i deres politiske præferencer, er 5% en meget lille forskel. Formuleret anderledes: Påstanden er ikke støttet af data. Derfor skal man også være påpasselig når man begynder at komme med kausale forklaringer på forskellen mellem mænd og kvinder – f.eks. at kvinder foretrækker sociale værdier, eller at mænd foretrækker større konkurrence – når der kun er en meget lille forskel at forklare. Sådanne påstande kommer let til at være et udtryk for egne holdninger og fordomme, end noget som rent faktisk passer på de omtale populationer.

Det er ikke fordi jeg vil afvise, at der er systematiske forskelle imellem køn, når det kommer til politiske spørgsmål. Hvad jeg derimod modsætter mig er en tendens til, at overgeneralisere ud fra ofte marginale forskelle på populationsniveau. Det er en forkert måde at lave slutninger fra statistisk materiale, som man desværre ofte ser. Især når det handler om forskelle mellem mænd og kvinder, præsenteres marginale forskelle ofte som fundamentale forskelle – f.eks. som om mænd og kvinder er to forskellige arter. Der vil (næsten) altid være variation mellem to grupper. Lige så store, omend ikke større, forskelle i valgdeltagelse finder man også hvis man opdeler valgdata på tværs af landsdele. Lektionen er: Pas på med at se fundamentale forskelle i marginale variationer.


[1] Jeg har ingen idé om hvorfor svarfordelingen fra Megafons meningsmåling, grafisk er præsenteret som et par bryster. Desuden mangler jeg en “ved ikke” kategori, som ofte er i denne type undersøgelser.
[2] Efter som jeg ikke har det oprindelige datamateriale fra rundspørgen, kan jeg ikke estimere præcisionen af dette tal. Mit gæt er at 50% ligger inden for estimatets konfidensinterval.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s