En observation: Når jeg læser debatindlæg med sociologiske og samfundsfaglige analyser af populationer, ser jeg ofte, at populationer fremstilles i den grammatiske form bestemt ental. Man finder den i mange forskellige kontekster: Indvandreren, Arbejderen, Lederen, Den Hvide/Brune Mand – eller de suverænt mest brugte: Den Moderne Kvinde og Den Moderne Mand. Som om der kun er tale om én person, selvom det handler om hele populationen. Du har helt sikkert på et eller andet tidspunkt set et indlæg med en overskrift i retningen af “Hvordan får den moderne kvinde dagligdagen til at hænge sammen“, eller “Hvilken rolle har den moderne mand i… [find selv på resten]”. Der er ingen tvivl om, at debat og diskussion af køn og kønsroller har en klar førsteplads, når det kommer til brugen af den grammatiske form bestemt ental til at beskrive forhold, der handler om grupper af mennesker.

Samfundsdebat og sociologi handler om grupper af mennesker, ikke om enkeltpersoner, dvs. mere end én bestemt person – det er aldrig i ental. Når der bliver refereret til noget som er karakteristisk for Den Moderne Kvinde/Mand, så menes der ikke én bestemt kvinde eller mand – som Den Moderne Kvinde er Helle Thorning eller Den Moderne Mand er Lars Løkke – men en karakteristisk af alle moderne mænd og kvinder (i flertal!). Den paradoksale brug af bestemt ental til at beskrive ting, der omhandler populationer, vil jeg kalde sociologisk ental.¹

Der er ikke nogen akademisk grund til at bruge bestemt ental til at beskrive forhold, der gælder for grupper af mennesker. Faktisk er der gode grunde til at lade være. Det skyldes måske, at udsagn fremsat i bestemt ental har en klang af, at være så fundamentalt, at de karakteriserer alle kvinder/mænd/etc. uden undtagelse.

Hvis vi tager et debatindlæg, der gør brug af sociologisk ental, f.eks. et indlæg om Arbejderen, og kigger rundt på et bredt udsnit af den arbejdsduelige befolkning, kan vi ret sikkert sige, at beskrivelsen af Arbejderen ikke passer på alle individer, vi kan kalde arbejdere. Vi vil med sikkerhed se, at beskrivelsen ikke beskriver, hvordan alle individer i populationen agerer. Prøv selv at lave denne “intuitionspumpe”: Næste gang du støder på sociologisk ental, så tænk på 15-20 individer af den type som præsenteres i bestemt ental. F.eks. hvis du læser om Den Moderne Kvinde, så tænk på 15-20 forskellige “moderne” kvinder og se om beskrivelsen passer på dem alle. Tag som eksempel dette udsagn fra Instituttet for Fremtidsforskning (tænk først på minimum 15 forskellige kvinder):

Stort set alle brancher bør i dag indstille sig på, at det er kvinden der sidder på pengene og hende der har den afgørende forbrugermagt.

Gælder dette udsagn for alle kvinder du tænkte på? Pas dog på med denne “intuitionspumpe”, at du ikke falder for horoskops-effekten.² Med mindre beskrivelsen er vag og intetsigende, så gælder bestemt entals beskrivelsen sjældent for alle gruppens individer. Der er for stor variation i gruppen til, at beskrivelsen er korrekt for hver enkelt individ.

Lad os tage variationen i betragtning. Kan det, som beskrives med sociologisk ental, være et udtryk for gennemsnittet af den karakteriserede gruppe? Vi vil altid forvente variation, når vi har med populationer at gøre, så det er urimeligt at forvente, at alle individer passer vores beskrivelse til punk og prikke. Så længe en beskrivelse omfatter “essensen” af populationen, er det helt forventeligt, at nogle individer afviger mere eller mindre fra gennemsnitsbeskrivelsen. Hvis det som beskrives med sociologisk ental, er en gennemsnitsbetragtning over en bestemt population, så behøves en beskrivelse ikke gælde for alle individer.

Vi kan igen bruge ovenstående intuitionspumpe. Tænk igen på 15-20 kvinder, men se denne gang på, om beskrivelsen passer på mindst halvdelen af de kvinder du tænkte på. Hvis det passer på halvdelen, kan vi acceptere beskrivelsen som en trend. Jo flere ud over halvdelen beskrivelsen passer på, jo bedre er beskrivelsen.

Men hvis sociologisk ental bruges til at beskrive en gennemsnitsbetragtning, så vil det være bedre, at gør opmærksom på, at der er tale om et gennemsnit (og husk at angive variationen!), i stedet for at tale og skrive om det som om det kun handler om én bestemt person. Alternativt kommer det til at lyde som om, at der er tale om en absolut konklusion om hvert enkelt individ i en given gruppe i stedet for et gennemsnit af hele gruppen. Beskrivelsen kommer til at fremstå som en stereotyp karikatur, når det præsenteres i bestemt ental uden antydning af variation.

Men desværre er det yderst sjældent, at der rent faktisk er statistiske overvejelser involveret debatindlæg og artikler, som bruger sociologisk ental. Tværtimod er de ofte baseret på ikke-statistiske analysemetoder, f.eks. tekst- og medieanalyse, eller rent holdningsbaseret det-er-sådan-jeg-oplever-det. Det er ikke givet, at beskrivelsen, som gives med sociologisk ental, er en beskrivelse af, hvordan en gruppe rent faktisk er, ud fra en statistisk betragtning. Det kan lige så meget være en beskrivelse af samfundsmæssige idealer eller normative forestillinger om, hvordan bestemte grupper bør opføre sig, f.eks. beskrivelsen af Den Moderne Kvinde, som en idealiseret rollebeskrivelse af, hvordan samfundet forventer kvinder skal være.

Men igen, for at undgå forvirringen, lad være med at bruge bestemt ental som grammatiske form til at præsentere analysen. Den Moderne Kvinde/Mand, er ikke nogen ideel størrelse, selvom der er tale om en idealiseret kulturel eller samfundsmæssig forestilling. Hermeneutisk tekst- og medieanalyse giver ikke indsigt i en sand platonisk idéverden eller samfundets “kollektive underbevidsthed”. Analysen er stadig en induktion, dvs. bygger på observationer og betragtninger lavet i den virkelige verden (omend ofte uden rent faktisk at forholde sig reelt til data). Derfor er det lige så forkert at bruge bestemt ental i denne kontekst, som hvis det var et gennemsnit af en population. Selvom emnet handler om kulturelle forestillinger, karikaturer og stereotyper, så får sociologisk ental analyses til selv at fremstå som en stereotyp karikatur.

Så hvorfor bruge bestemt ental til at beskriver populationer? Hvad får debattører og teoretikere ud af at reducere variationen i en gruppe til en bestemt karikatur?

Det er måske ikke noget de rent faktisk tænker så meget over. Måske det bare er den formelle form eller “diskurs” inden for bestemte grene af social teori? Måske nogle debattører og teoretikere rent faktisk mener, at de med deres beskrivelse af en gruppe har ramt noget så essentielt, at de kun behøves beskrive ét enkelt idealiseret individ for at beskrive hele gruppen? Hvad der motivere den enkelte til at bruge sociologisk ental, kan jeg ikke svare på.

Rent retorisk er sociologisk ental en god måde, at få accept af analyser og holdninger, uden at præsentere evidens herfor. Med andre ord, at få accepteret overgeneraliseringer om bestemte befolkningsgrupper. Vi (dvs. alle mennesker) har svært ved intuitivt at forholde os til statistisk variation i populationer. Når vi skal tænke på større grupper af mennesker, sker det ved at vi finder fællestræk og konstruere en “skabelon” for, hvordan individer i denne befolkningsgrupper ser ud og opfører sig. Dette gør vi ikke, fordi vi overlagt søger at skabe stereotyper, det er noget, der foregår helt intuitivt. Det er sådan vores psyke fungerer. At forholde sig til variation i populationer kræver yderligere kognitiv processing, end hvis vi per automatpilot bruger vores intuitive skabeloner. Når vi bliver præsenteret for en analyse af en bestemt population i sociologisk ental, appellerer det direkte til vores intuitive måde at tænke om populationer. Vores intuitive system tager over og accepterer påstandene lettere, uden yderligere processing finder sted. Vi er med andre ord mindre kritiske over for udsagn leveret på denne form. Konsekvensen er, at det bliver lettere for forfatteren at få sit publikum til at acceptere sine (falske) påstande.

Jeg betvivler dog ikke, at mange debattører og teoretikere, som bruger sociologisk ental, i virkeligheden har gode intentioner. De vil som regel fremhæve konflikter i samfundet, så som ulighed mellem befolkningsgrupper eller gøre op med gamle stereotyper. Helt igennem gode formål. Problemet er bare, at de gode intentioner går tabt i dårlige metoder, som giver dårlige resultater. Ved at reducere hele befolkningsgrupper til bestemt prototyper, er det eneste man opnår, at erstatte en bestemt stereotyp med en ny stereotyp. Problemer med diskrimination som følge af overgeneraliseringer bliver aldrig løst. Selv hvis man vil vide noget om prototyper eller gennemsnit af befolkningsgrupper, bør man altid have øje for den variation, der i befolkningsgruppen. Og lad da for alt i verden være med at lade som om en befolkningsgruppe kun består af én person.

---

[1] Ikke fordi jeg vil hænge sociologer ud. Det er en tendens jeg ser inden for alle grene af samfundsvidenskab, inklusiv visse dele af psykologi (der som bekendt er mit eget felt). Det er mere bundet til bestemte teoretiske retninger inden for socialvidenskaberne end sociologi som sådan. Men da sociologi er studier af sociale grupper og populationer af mennesker, er det mest oplagt at bruge dette til at fremhæve dissonansen ved at bruge bestemt ental til at karakterisere flere individer.↩
[2] Horoskops effekt: At en beskrivelse er så vag og så generel, at den kan bruges til at beskrive alt. F.eks. “du vil gerne være glad i dag”. Kan du tænke på nogen, der ikke gerne vil være glad? Eller følgende beskrivelse fra samme indlæg fra Instituttet for Fremtidsforskning som ovenfor:

Den moderne kvinde ønsker i høj grad et liv med mening. Det er ikke nok bare at være til og at opnå egne individuelle mål. Den moderne kvinde vil gøre en forskel. Hendes ambitioner i livet er, at være noget, gøre noget, noget som kan give accept fra andre. Bekræftelse er altafgørende for hende, det er vigtigt at elske og være elsket.

Ovenstående kan gælde for hvem som helst – jeg vil vove at påstå, at det er ikke specielt karakteristisk for moderne kvinder (i flertal), at ville gøre en forskel, få accept og være elsket. Det kunne gælde både moderne og fortidige kvinder og mænd for den sags skyld. Ovenstående kunne lige så vel have stået i et horoskop i et ugeblad.↩