Universitetet på dansk og engelsk

83 procent af alle publikationer på danske universiteter bliver skrevet på engelsk, mens kun 15 procent bliver udgivet på dansk.1 Men hvorfor denne høje andel på fremmedsprog – burde danske forskere ikke skrive på dansk? Er det et udtryk for at engelsk er ved at blive sprog for “eliten” og det danske sprog et almuesprog for pøbelen? Svaret er ja, ifølge Dansk Folkepartis kultur- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen i et debatindlæg i Politiken. Det står rent faktisk sådan til, at Dansk Folkeparti aktivt arbejder for at få en sproglov, som skal sikre “bevarelsen af dansk som videnskabssprog,” ved at gøre dansk til eneste sprog på universiteterne.

Alex Ahrendtsen giver Radikale Venstre skylden for andelen af publikationer på et andet sprog end dansk. At anklage et politisk parti for at være årsag til at forskere udgiver på engelsk, synes at være lige dele paranoia og lige dele uvidenhed over for, hvordan universitetsverdenen og forskning fungerer. Grundet til at forskere publicere på engelsk går ud over, hvad nogle som helst partier på Christiansborg har bestemt. Det handler ikke om nogles drøm om at afskaffe hverken dansk sprog eller kultur. Det drejer sig om hvordan forskning og videnskab på internationalt niveau fungerer.

Mange har et forkert billede af hvordan forskning foregår, og hvad en videnskabelig publikation er. Hvad man kan læse f.eks. på Videnskab.dk, ScienceDaily eller diverse nyhedsmediers artikler af typen “Ny forskning viser…”, er ikke videnskabelige publikationer. Dette falder inden for kategorien videnskabsjournalistik. Det er kun opsummeringer af, hvad der fremlægges i videnskabelige publikationer (i realiteten er det ofte viderebragte pressemeddelelser, som ikke underlægges megen yderligere  journalistisk gennemarbejdelse). Videnskabsjournalistik skrives hovedsaglig af journalister, ikke forskere.

Hvad videnskabelige publikationer rent faktisk er

Videnskabelige publikationer skrevet af forskere er oftest skrevet med andre forskere som modtageren – ikke til den “brede befolkning”. Dette er ikke et udtryk for snobberi eller en elitær holdning. Det er en konsekvens af, at forskning kræver en enorm viden og kundskaber inden for det forskningsområde man arbejder med. Når forskeren publicerer sine resultater, vil det ofte kræve et højt niveau af viden, at forholde sig til disse resultatet; viden som det for forskerens vedkommende har taget mange år at lære. Videnskabelige publikationer er som regel omkring specifikke detaljer vedrørende det forskningsfelt, det nu engang handler om. Som regel vil forskningsartikler sjældent være forståelige for folk, der ikke direkte arbejder med disse problemstillinger. Selv hvis de var skrevet på dansk ville de ofte være uforståelige for folk uden samme specialisering som forskeren.

Det er vigtigt at forstå, at forskning ikke forgår ved, at forskere sidder og tænker over et problem og så skriver en afhandling, som giver løsningen på alle spørgsmål. Verden er kompleks, og vi lærer at forstå den ved at undersøge den bid for bid. Videnskabelig publikationer består ofte af disse små bidder. Det er en langsom og usikker process at opnå viden. De store videnskabelige teorier og gennembrud kommer først efter meget forskning i et bestemt emne. “Meget forskning” betyder her flere årtiers arbejde. Det at forskere i dag f.eks. finder, at en given type celle udskiller et bestemt protein, kan meget vel være den lille brik, som senere vil betyde at man kan udvikle behandlinger mod kræft.

Den enkelte forsker kan ikke lave hver enkelt lille del, og forskning er begrænset af forskningsmidlerne og personalet til rådighed. Derfor publicerer man sine resultater, så andre kan følge op på forskningen. Ved at publicere på engelsk vil der ganske enkelt være en større skare af forskere, som kan bruge ens resultater, end hvis man publicerede på dansk. På samme måde er det nemmere for danske forskere at få et overblik over, hvad der er lavet af forskning, når alt foreligger på engelsk, end hvis vi forestillede os, at forskning kun blev skrevet på alle forskeres originalsprog (hvis det var, skulle vi til at indføre kinesisk som obligatorisk fag i folkeskolen for at følge med). Engelsk er simpelthen blevet det globale hovedsprog for videnskaben. Dette gælder for hele verden – ikke kun for forskning der laves i Danmark.

For nogle kan det nok virke elitært, at forskere primært skriver til hinanden. Men det er ikke mere elitært, end når danske virksomheder, der eksporterer til udlandet skriver deres varekatalog på et andet sprog end dansk. Dette er ikke et udtryk for foragt for det danske sprog eller at man vil fjerne det danske sprog. Ikke mange i udlandet snakker eller forstår dansk. En stor del snakker engelsk. Derfor er det nemmere i internationale sammenhæng at kommunikere på engelsk.

Hvordan ville Danmarks industrielle “stoltheder”, så som Mærsk, Lego eller Cheminova, ligge i international anerkendelse og markedsandele, hvis de skulle føre alle forretninger på Dansk? Formegentlig uden kundegrundlag uden for de dansktalende dele af verden (hvilket stort set kun er Danmark).

Engelsk på universiteterne er godt

At engelsk vinder frem på universiteterne betyder ikke at dansk sprog eller dansk forskning er på retur. Tværtimod betyder det fremgang i dansk forskning. At flere danske forskere publicerer i højt rangerede internationale tidsskrifter betyder, at forskning fra Danmark godt kan være med i den internationale superliga. Dette er bestemt ikke dårligt for et lille land med kun knapt 6 millioner indbyggere. Ahrendtsen og hans partifæller burde føle en national stolthed over dette – bestemt ikke se det som et tab for Danmark. Hvis forskerne ikke skrev på engelsk, ville de ikke have dette at være stolte over, for så var deres forskning med sikkerhed ikke blevet publiceret, anerkendt eller bygget videre på internationalt.

Af samme grund er det ikke skidt at få udenlandske forskere til Danmark, selvom det betyder, at undervisning og formidling kommer til at foregå på engelsk. Vi må erkende, at ikke alle verdens kloge hoveder kommer fra Danmark, men derimod findes jævnt fordelt over hele jordkloden. Det er derfor et tegn på, at dansk forskning står stærkt, hvis vi kan trække så mange som muligt af disse kloge hoveder hertil. At få de bedste folk giver bedre forskning og undervisning – også selvom konsekvensen er, at dele af undervisningen sker på engelsk. For engelsk i Danmark er ikke skidt “for Danmark.” Tværtimod, at vi som danskere kan forstå, skrive og tale engelsk betyder, at vi kan få viden som ellers kun var tilgængelig på engelsk, samt at vi kan deltage i enhver globalt relevant, international diskussion, som, uanset emne, hovedsageligt vil foregå på engelsk.

Hvordan man sikrer videnskab på dansk

Hvad er det Ahrendtsen og ligesindede vil have ud af, at forskning skal foreligge på dansk? Formegentligt, at dansk fortsat er et sprog, hvorpå videnskab formidles. Hvis dette er en korrekt forståelse af deres hensigter, bør fokus være på videnskabs- og forskningsformidling på dansk – ikke på forskningen i sig selv. Målet bør ikke være, at forskningsartikler skal publiceres på dansk, men derimod at vi har forskere og videnskabsjournalister, der aktivt deltager i det internationale forskningsmiljø med bred international viden om litteraturen inden for forskellige forskningsfelter, og som videreformidler dette overblik til resten af befolkningen. På dansk hvis det skal være.

Hvis man er interesseret i at bevare god videnskabsformidling på dansk så er løsningen, at man giver forskerne muligheden i form af tid og ressourcer hertil. Det kræver flere folk og flere forskningsmidler – og ja, det koster penge. Men hvis man vitterligt er bekymret over manglende videnskabsformidling på dansk, så er man villig til at betale for det.

En sproglov, som tvinger forskere til at publicere på dansk, vil have den helt modsatte effekt for folkeoplysningen og forskning i Danmark, end hvad der formegentligt er tiltænkt med den. De forskere, der har ressourcer, vil forlade landet for at bevare deres international samarbejde og indflydelse. De som ikke kan, vil blive sat uden for international indflydelse, hvilket vil devaluere Danmark som forskningsnation gevaldigt. At kæmpe imod engelsk på universiteterne, er derfor at gøre Danmark en bjørnetjeneste, hvis man påstår at arbejde for nationens interesser.


[1] Hultgren, A.K. (2013). Parallelsproglighed på danske universiteter: En statusrapport 2013. Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Københavns Universitet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s