Dagens nyhed: Blandt de 100 rigeste mennesker i verden er der flest med en ingeniørgrad, ergo bør du tage en ingeniørgrad for at blive milliardær. Nyheden kan læses på The Telegraph og er ligeledes blevet opfanget og bragt på TV2 Finas nyhedsside. Undersøgelsen er lavet af Approved Index Blog, hvor man kan se en gennemgang af tallene.
Prospective university students set on making their millions should sign up for some extra engineering lectures, new analysis has shown.
More than a fifth, or 22 per cent, of the world’s wealthiest people studied engineering at university, accounting for almost twice as many billionaires’ degrees as the next most popular choice. (http://www.telegraph.co.uk.).
Uddannelsesmæssig baggrund for de 100 rigeste mennesker i verden. Figur fra http://www.telegraph.co.uk
Problemet er bare, at det viser undersøgelsen overhovedet ikke. Selvom størstedelen af de 100 rigeste (med en universitetsgrad – se figur) har en ingeniørgrad kan man ikke slutte, at tager man en ingeniørgrad bliver man rig. Vi kender ikke fordelingen for resten af befolkningen. Alt hvad vi ved er hvordan fordelingen er, for de 100 rigeste mennesker i verden. Regel nummer ét, når man laver en undersøgelse af populationer er, at man kan ikke kan lave konklusioner ud over den population, som man undersøger. Hvad der definerer en population og om de cases man har udvalgt er repræsentative for populationen, kan man selvfølgelig altid diskutere. De 100 rigeste mennesker i verden er næppe repræsentative for resten af befolkningen. De 100 rigeste mennesker i verden er jo netop defineret ved at være ekstreme outliers i forhold til alle andre når det kommer til formue – det er jo det, som det betyder at være de rigeste.
Det man kan konkludere ud fra ovenstående tal er, at er du allerede blandt de 100 rigeste mennesker i verden, er der større sandsynlighed for, at du har en ingeniøruddannelse bag dig (hvis du har en uddannelse – igen, se på figuren). Vi kan ikke slutte, at hvis du tage en ingeniøruddannelse, er der større sandsynlighed for, at du bliver en af de 100 rigeste i verden. For at lave denne konklusion, må vi kende det totale antal af ingeniører i verden. Konklusionen, at man bør læse ingeniør på baggrund af ovenstående undersøgelse, er en fejlslutning. Man kan IKKE ud fra rent deskriptiv data konkludere, at X er årsag til Y. Vi snakker allerhøjest om en korrelation – ikke kausale årsager.
Der er mange gode grunde til at tage en ingeniøruddannelse, f.eks. at man lærer statistiske metoder, eller hvis man kigger på gennemsnitslønnen for alle ingeniører (den bedste grund jeg kan komme på er dog at man interesserer sig for et ingeniørfag).
Derudover, hvis vi accepterede, at konklusionen var korrekt, så er den største gruppe blandt de 100 rigeste, dem som ikke har nogen uddannelse overhovedet. I stedet burde overskrifterne på nyhedsartiklerne have været noget i retningen af: Lad være med at tage en uddannelse og bliv blandt de 100 rigeste i verden. Stadig en fejlslutning, når det kommer til kausalitet, men denne gang mere intuitiv.
Af andre karakteristika som undersøgelsen gav af de 100 rigeste mennesker i verden er, at 68% er gift, så i tråd med ovenstående konklusioner, kan vi sige, at hvis du bliver gift, bliver du rig. Gennemsnitsalderen for de 100 rigeste mennesker i verden er 67,5 år, så vi kan også lave (fejl)slutningen, at hvis du vil være milliardær, skal du bare vente til du bliver omkring 67 år gammel. Der er mange andre åbenlyse fejlslutninger, vi kan lave – jeg håber pointen er klar på nuværende tidspunkt.
Men hvorfor bruge tid på tåbelige misforståelser – det kan da være lige meget hvilken uddannelse de 100 rigeste i verden har? Jeg er enig i, at det ikke betyder noget hvilken uddannelse de 100 rigeste i verden har. Problemet er bare, at
Amy Catlow, director at Approved Index, said: “These findings undoubtedly add a new dimension to the debate about the relevance and value of a degree today and suggest that in order to have a thriving and diverse economy, we need to encourage a varied range of specialisms.” (http://www.telegraph.co.uk.).
Denne undersøgelse viser intet om værdien af uddannelser for befolkningen generelt og bør derfor ikke bruges som udgangspunk for uddannelsespolitik.
En mindre “synd” i forhold til de fejlslutninger som laves er, at fordelingen af uddannelsesmæssig baggrund angives i procent. Ikke at det er forkert, men hvorfor ikke bare angive tallene, som antallet af individer. 32% af de 100 rigeste mennesker er jo bare 32 individer.
Abernes Blog 
Fascinerende indlæg!
http://stopacta.nu/
Ja, så bliver jeg da ihvertfald ikke milliardær.