Ateistbashing – nu et dansk fænomen

Jeg har set ateistbashing som et amerikansk fænomen, hvor konservative religiøse holdninger har et langt større fundament i befolkningen end i Skandinavien. Det var i hvert fad indtil jeg læste et debatindlæg på Politiken.dk bragt d. 27/12 med titlen “Ateisterne er de nye hellige” af Kresten Schultz Jørgensen, som er fuldblods ateistbashing; én lang nedgørelse af ateister fuldt med påstande som han ikke bruger tid på at retfærdiggøre.

Jørgensen giver det indtryk at samfundet er styret af ateisme som et totalitær ideologi der fjerner al medmenneskelighed fra samfundet og erstatter det med kold profitmakismerting. Kuren mod dette er (selvfølgelig!) at vende tilbage til kristne dyder. Kresten Schultz Jørgensens argumentation indeholder dog minimalt med argumenter for, hvorfor ateisme er så skidt og de som er, bygger på fejlfortolkninger. I stedet tyr han til bashing ved konsekvent at bruge nedgørende sprog frem for argumentation. Lad mig give nogle eksempler fra indlæget:

I rationalisternes rige er ateisterne konger. Og de buldrer i disse år frem med en næsten totalitær mangel på både historisk bevidsthed og eksistentiel nysgerrighed.

Jeg vil genre vide hvem “de” er, som Jørgensen referer til og hvordan de præcis mangler historisk bevidsthed? Er det nogle bestemte fremtrædende ateistiske debattører han refererer til, eller er det ateister generelt?

Jeg er ikke bekendt med specifikke undersøgelser af ateisters historiekundskab, men jeg er af den overbevisning, at den ikke er værre en den gennemsnitlige befolkning. Modsat Kresten Schultz Jørgensens påstand er der netop mange som kritiserer religion ud fra historiske redegørelser af religionsens konsekvenser igennem tiden. Det ikke mangel på historisk viden og gennemgang som præger feltet. Tværtimod! Se f.eks. Steven Pinkers (kendt amerikansk psykolog og ateistisk debattør) monumentale bog “The Better Angels of Our Nature“, som er en veldokumenteret historisk gennemgang af faktorer som har ført til mindre krig og vold.

Det billedlige sprog i Jørgensens indlæg er meget kraftfuldt, men det dækker over en manglende retfærdiggørelse af hans påstande. Han gør bland andet brug af det snedige trick, at bruge religiøse ord og betegnelser til at beskrive ateister, for dermed at bruge sin egen beskrivelse som bevis for, at ateister er nøjagtig ligeså forfærdelige som religiøse.

Ateisterne organiserer sig i Ateistisk Selskab, og bestsellerlisterne er fulde af titler, der handler om naturvidenskabens sejrsgang og mennesket som biologisk maskine. Ateisterne bliver stadig flere, og de udmærker sig i det offentlige rum ved ikke længere blot at være dem, der ikke tror, men nu også dem, der missionerer for ateismens evangelium.

Lad os slå fast, at der ikke findes noget “ateistisk evangelium” – end ikke i metaforisk forstand, som jeg antager det menes i ovenstående citat. Ateisme er ikke baseret på forskrifter for, hvordan man er en god ateist. Ateisme er ganske kort den opfattelse at der ikke eksisterer nogen personlig gud (ifgl. Gyldendals Røde Ordbog). Hvordan den enkelte “praktiserer” at være ateist, er op til den enkelte. Der er ingen sammenhængende ideologisk dogmer i ateisme. Mange (men bestemt ikke alle) ateister ser deres afvisning af religion som autoritet over viden og moral, som førende til et humanistisk verdenssyn, hvor viden opnås gennem undersøgelser og kritisk refleksion, og etik styret af os mennesker selv frem for en guddom. Det er ikke nødvendige følgeslutninger af ateismens grundidé.

Screenshot from 2015-12-28 18:06:03

Top 10 bestsellers i Arnold Busck december 2015 i kategorien “Faglitteratur”. Der er ca. én videnskabsbog på listen, endda en tak under en bog om tro, så det er nok en tilsnigelse at listen er fuld af bøger om “videnskabens sejrsgang”.

Det er derfor nærliggende at argumenterer for sine overvejelser og synspunkter, hvis man er ateist, da det er gennem refleksion, at man kan afprøve deres validitet. Der er ingen gud som siger hvad man skal gøre og mene. At ateister ofte argumenterer for deres synspunkter er ikke at missionere, mere end det at argumentere for, hvilket politisk parti man stemmer på er det.

Ateistisk Selskab, som specifikt nævnes, er mest af alt en politisk græsrodorganisation som arbejder for at adskille kirke og stat i Danmark. Det gør dem hverken mere eller mindre “farlige” end patientforeninger, der arbejder for patienters vilkår i sundhedsvæsnet, eller lokale protestbevægelser mod opførelsen af et indkøbscenter.

At der ligger bliver udgivet bøger om naturvidenskab og menneskets biologi, er ikke en ateistisk konspiration. Hvis man rent faktisk giver sig til at læse nogle af disse bøger, vil man også finde ud af, at en biologiske forståelse af os mennesker ikke fører til den fornedrelse af, hvad det vil sige at være menneske, som mange frygter. Tværtimod fører det til en bedre forståelse af, hvem vi er.

Derudover, hvis religiøs tro er målet, hvorfor så bruge en retorik, der fremstiller ateister som netop religiøse, til at nedgøre ateister?

De nye ateister er i det lys helt uden den tvivl, der karakteriserede ateistiske tænkere som f.eks. Camus og Nietzsche. Filosoffer, der var eksistentielt anfægtede, og som ikke kunne drømme om at erstatte troen på kristendommen med enten naturvidenskabens biologisme eller markedsøkonomiens selvcentrerede egennytte.

Hvor har han fra, at ateisme har erstattet kristendom – eller nogen anden ideologi – med “markedsøkonomiens selvcentrerede egennytte”? Mange intellektuelle ateister er ligeledes kritiske over for blind profitoptimering og ureguleret kapitalisme. Det er en skrøne at accept af menneskets biologi, og i særdeleshed evolutionslære, vil føre til en accept af “den stærkeste overlever” politik, hvor enhver er er sig selv nærmest og alle er imod alle i et kapløb om egneprofitmaksimering. Dette er en af de mest sejlivede myter om naturlig selektion, som intet har med evolutionslære at gøre.

Ligeledes er “biologisme” ikke en eksisterende ideologi. Det er højest en forsimpling, som kan bruges til en kategoriel afvisning af alle former for biologisk viden, ud at forholde sig til argumenterne. Det er ikke en tro som biologer bekender sig til.

De [ateister] er svære at føre en samtale med, fordi deres udgangspunkt aldrig er interessen for den andens holdning, men alene afvisningen. De har også kort lunte og springer forbavsende ofte til ord som ’fakta’ og ’evidens’. Kun det binære har interesse, det sorte og det hvide; alt andet er forbudt.

Når Kresten Schultz Jørgensen skriver “den anden”, så går jeg ud fra at han specifikt mener religiøse andre – hvis centrale overbevisning, at der findes en (eller flere) gud(er) – ganske rigtigt er imod den definerende tese i ateisme. At kalde ateister for uinteresserede og med kort lunte, står for Jørgensens egen regning. Det er en generalisering jeg gerne vil se dokumentation for – og ja, dette kræver “fakta” og “evidens”. Hvorfor bruges disse ord nedladende? Det er grundlæggende for en god diskussion, at man fremlægger argumenter og evidens for ens påstande, hvis man kommer med postulater. Hvis man ikke kan frembringe dette, så er der ingen grund til, at antage postulater gælder som valide. Der er intet galt med at have personlige overbevisninger, om hvordan ting hænger sammen i verden – man skal bare vide, at hvis man prøver at gøre sine personlige overbevisninger til almene sandheder, så bliver man nød til at appellerer til andet end ens egen overbevisning.

Kristendommen er i det lys et spejl, som tvinger hver enkelt til at overveje sine handlinger. Men de nye ateister bryder sig ikke om hverken fælles moral eller individuel tvivl. Mennesket er en maskine, der alene er styret af sin biologi og sin egennytte.

Dette ligner en anden typisk fejlslutning; at uden religion (i særdeleshed kristendom) er der ingen moral: Uden tro på en gud eller religion vil vi degenerere til den førnævnte “alle mod alle” kultur. Dette er ikke korrekt. Vores menneskelige evne til at være moralske går på tværs af kulturer og overbevisninger – det er et biologisk træk ved os mennesker. Hvis der er en gennembrydende lektion at lære fra den biologiske psykologi så er det, at vi fra naturens side er “moralske dyr” og ikke profitoptimeringsmaskiner.

Biologi eller videnskab generelt dikterer som sådan ingen etiske principper. Det gør ateisme som udgangspunkt heller ikke. Det eneste det siger er, at de etiske principper vi følger, ikke er dikteret af nogen gud. Hvis vi tror moral er dikteret af gud, så tager vi fejl.

Kresten Schultz Jørgensen slutter sit debatindlæg med at fortsætte denne fejlslutning ved indirekte at sammenlige tro med kærlighed og tilgivelse:

Findes Gud? Nej, lige så lidt som kærligheden og tilgivelsen og et blidt kys på panden.

Hvis ikke vi tror på gud, så er der heller ingen grund til at at tro på kærlighed eller tilgivelse. Om det er fordi gud er årsag til kærlighed og tilgivelse, så kærlighed og tilgivelse ikke er en mulighed uden eksistensen af gud, eller det er fordi, man ikke kan være kærlig og tilgivende uden at have en tro på gud, er uvist. Det er i hvert fald forkert at tro, at uden tro på gud er vi ude af stand til at være kærlige, føle kærlighed eller udvise tilgivelse. Forholder det sig virkeligt således at ateister (eller generelt personer af ikke-kristen tro) ikke føler kærlighed, men konstant går rundt og pønser på hævn, fordi de ikke kan tilgive? Svaret er nej – men jeg har på fornemmelsen, at pointen med debatindlægget er et forsøg på at give et billede af det modsatte.

Hvad jeg skriver her, må ikke misforstås argumenter for at man ikke må argumenterer imod ateisme. En sådan forståelse vil være direkte imod den måde jeg forstår ateisme på (som værende en hjørnesten i humanisme – mere om dette en anden gang). Jeg prøver derimod at vise, at indlæg som Jørgensens udelukkende er ateistbashing, som skrev bygger på massive misforståelser, fejlslutninger og ikke mindst uberettigede overgeneraliseringer.

Sproget i hans debatindlæg er meget nedladende. Det er i orden at argumenterer imod dem man ikke er enige med, men det er dårlig stil at bruge retoriske tricks til at male skræmmebilleder eller nedgøre for at fremme sine egne argumenter. For at se hvad jeg mener, så genlæs debatindlægget, men erstat “ateist” og “ateisme” med “muslim” og “islam“. Hvordan lyder indlægget så? Her er nogle eksempler fra debatindlægget hvor ordet ateist er byttet ud med muslim:

[muslimer] er kort sagt imod også andres tro, og de går til værket med en mangel på tvivl, der er fanatiske sekter værdig. Som om folkekirken ikke for længst var knæsat som en pluralistisk kulturinstitution med uendelige mængder af plads til både tvivl og individuel fortolkning.

[…]

På overfladen er [muslimer] først og fremmest ucharmerende, som fanatiske og skråsikre mennesker nu engang er det.

[…]

Og af den grund er [muslimer] i realiteten også farlige. Den europæiske civilisation har brugt århundreder på at nå til den erkendelse, at mennesket er et åndsvæsen.

Jeg vil bestemt ikke stå inden for denne type argumentation og jeg håber mine læsere kan se at ovenstående er usympatisk og nedladende ytringer (i eksemplet muslimer; i debatindlægget ateister) alene af den grund, at de tilhører en bestemt gruppering.

Tro og overbevisning – religiøs eller ej – kan og bør altid diskuteres, men ovenstående er ikke en diskussion af overbevisning; det er direkte ad hominen angreb helt uden om det som er centralt. Havde det været om en anden minoritet (ja, ateister er en minoritet, selv i et sekulært land som Danmark) vil man kalde det racistisk.

Jeg vil se frem til at Kresten Schultz Jørgensen i et opfølgende indlæg på saglig vis vil forklare sine påstande uden at male fanden på væggen. Hvordan når han f.eks. til slutningen at ateisme føre til grov kapitalistisk profitoptimering? Og hvis ateister mangler eksistentielt indhold i deres liv, hvordan er det så præcist kristendom kan give mening i tilværelsen? Mange finder uden tvivl mening i religion, men indlægget giver ingen grund til at dette skulle være tilfældet. Jeg vil også gerne se hvor præcist Kresten Schultz Jørgensen mener at den europæiske civilisation har nået erkendelsen at “mennesket er et åndsvæsen”. Det er i hvert fald ikke den konklusion man vil nå frem til, hvis man giver sig til at bladre igennem en redegørelse for europæisk idehistorie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s