Hvad er scientisme?

Dagligt bliver min inbox bombarderet med notifikationer om nye artikler eller bøger, relateret til hvad jeg arbejder med og generelt ting, der interesserer mig (ok, jeg har selv skrevet mig op til mange af disse mailinglister, så det er også min egen skyld). For nyligt blev jeg noteret om en ny bog, der udkommer næste år. Den har titlen Scientism: The New Orthodoxy” redigeret af by Daniel N. Robinson og Richard N. Williams. Mere ved jeg dog ikke om denne udgivelse.

index

Billede fra Amazon.com

Det er begrebet “scientisme” dette indlæg skal handle om. Jeg husker begrebet fra diskussioner i min studietid og det er et begreb man af og til støder på både i videnskabsteori/-sociologi og relativt ofte også i den offentlige debat. Jeg er til dagligt forsker og betragter mig selv som en scientist. På samme måde som en kommunist kan udtale sig om kommunisme eller en postmodernist kan udtale sig om postmodernisme, burde jeg som forsker udtale mig om scientisme. Problemet var bare, at jeg rent faktisk ikke helt viste hvad begrebet scientisme dækker over.  Så vidt jeg kan forstå, er det aldrig positivt at blive anklaget for scientisme. Der er åbenbart visse ting videnskabsfolk ikke bør udtale sig om, spørgsmål som videnskab slet ikke kan, eller bør, beskæftige sig med – og i sådan en grad, at det fortjener at få sin egen “-isme”. Men hvad og hvornår dette er tilfældet, er jeg ikke helt afklaret om. Så som altid når jeg er i tvivl om noget, spørger jeg Wikipedia.

Ifølge Wikipedia beskrives scientisme som den position, at videnskab er/bør være den eneste autoritet, når det kommer til at afgøre, hvad der er sandt og falsk. En hurtig søgning på Google Scholar vil afsløre, at scientisme er noget, som for alt i verden bør forkastes. Det kan kun gå for langsomt, hvis vi skal følge overskrifterne på de artikler og kommentarer, der dukker op. Det ligger i begrebet scientisme, at det er en negativ position at bekende sig til. Men hvorfor er det da så forkert at bruge videnskab som autoritet, når det kommer til viden?

Wikipedia giver to definitioner af scientisme (her ser jeg på den ene, den anden vender jeg tilbage til i et senere indlæg). Den første karakteristik af hvad scientisme er, relaterer til upassende brug af videnskab og videnskabelige påstande:

“To indicate the improper usage of science or scientific claims.[11] This usage applies equally in contexts where science might not apply,[12] such as when the topic is perceived to be beyond the scope of scientific inquiry, and in contexts where there is insufficient empirical evidence to justify a scientific conclusion. It includes an excessive deference to claims made by scientists or an uncritical eagerness to accept any result described as scientific. In this case, the term is a counterargument to appeals to scientific authority.” (Wikipedia).

Videnskab bliver ofte set som et rigidt sæt metoder og antagelser om verden. Dette er ikke korrekt. Ganske simpelt er videnskab at undersøge, hvordan verden fungerer, ved brug af metoder, som gør os i stand til at lave korrekte forudsigelser omkring verden. Evidens er det vi kan finde ud af om verden, som taler for og imod en given hypotese. At lave en videnskabelig konklusion vil sige, at der er tilstrækkelig evidens til at afgøre, om en hypotese er plausibel eller ej. At lave en videnskabelig konklusion på baggrund af utilstrækkelig evidens er ganske enkelt at lave en forhastet konklusion. Dette er altid forkert i videnskab, da det er givet, at slutninger skal være støttet af evidens. At kalde dette for scientisme, virker forkert, for det er netop det modsatte af science. Det er at bruge et nyt ord til at forklare et gammelt begreb, nemlig det at lave en fejlslutning.

På samme måde er det at acceptere en påstand, fordi det lyder videnskabeligt en fejlslutning. Man må ikke forveksle det sprog eller de fagtermer. der bruges inden for forskellige videnskabelige discipliner, med hvad videnskab er. Videnskab er at skabe viden (som det danske ord antyder) og hertil er sprog en nødvendighed. Men videnskab er ikke bundet til et bestemt sprog eller bestemte diskurser. Det er altid indholdet og evidensen, der tæller.

Teknisk sprog gør ikke en påstand korrekt. Det er nok en almindelig fejlopfattelse, at jo mere komplekst noget er, jo mere videnskabeligt er det. I virkelighed forholder det sig dog sådan, at de bedste videnskabelige artikler bruger mindst mulig teknisk jargon. Givet det selvfølgelig er nødvendigt at bruge en vis mænge teknisk termer, når man skal beskrive tekniske emner (det er “mindst mulig” som er keyword). Men at få noget til at lyde videnskabeligt ved at bruge teknisk jargon, er et forsøg på at låne den autoritet som ligger i videnskab. Det er en appel til autoritet, hvilket også er en kendt argumentatorisk fejlslutning. Videnskab har ikke sin autoritet i form af det sprog som bruges. Videnskabelige konklusioner har autoritet i form af at de er udledt af tilstrækkelig evidens.

At kalde dette for scientisme virker igen som at putte gammel vin på nye flasker – vi har bedre beskrivelser til at forklare præcist hvilken type fejlslutninger, der er tale om. At bruge ordet science til at lave en -isme er misvisende. Specielt fordi de kriterier som definitionen fra Wikipedia giver, ikke har noget med videnskab at gøre. Fejlslutningerne gælder alle former for argumentation. Det ligger allerede i videnskab, at man ikke må bruge fejlslagen ræsonnement, eller lave slutninger som støttes af evidens, eller hvad det er muligt at sige på baggrund af evidensen.

Scientisme har altså ikke noget med kritik af videnskab eller videnskabelige metoder at gøre. Det svarer til at kalde en person, der mener at staten skal reduceres og frie markedskræfter skal styre økonomien for en kommunist.

At kritisere noget for at være scientistisk er en overfladisk kritik. I stedet burde man påpege hvor og hvordan fejlslutningerne finder sted. At anklage nogen for at være scientisme er at reducere sin kritik til en enkelt ord. Det er retorisk nemmere, men det er argumentatorisk dovent og resulterer i direkte fejlslutninger (især stråmands fejlslutninger). Min opfordring er at påpege, hvordan vedkommende begår en fejlslutning i stedet for at kritisere vedkommende for at være scientistiske. På den måde er man ret faktisk med til skabe bedre viden.

En ting, der er tilbage i definitionen, er det at bruge videnskab til at forklare ting, som man ikke kan forklare. Selvfølgelig kan man ikke forklarer det uforklarlige – hvis man gør er det ikke længere uforklarligt. Dette er en tautologi, så selvfølgelig er det sandt.

Men her må jeg melde blank, for jeg kan rent faktisk ikke komme i tanke om nogle emner, som principielt ikke kan være genstand for undersøgelse. Husk på at videnskab, ganske simpelt, er at formulere hypoteser om fænomener og så teste, hvorvidt disse hypoteser er plausible ved brug af systematiske metoder, som gør os i stand til at give korrekte forudsigelser om lignende fænomener. Hvis vi kan påstå, at noget findes, kan vi også undersøge det. Det er ikke nødvendigvis let, og vi har muligvis endnu ikke udviklet metoder hertil, men i princippet kan det undersøges.

Dette må ikke forveksles med, at vi med videnskabelige metoder allerede har forklaret alle ting. Der er massere af spørgsmål, om den verden vi lever i, vi ikke ved noget som helst om. Og når jeg siger vi, så mener jeg ikke kun videnskabsfolk, men alle mennesker. Jeg er altid skeptisk over for personer, der påstår de har viden om et emne, som ikke kan forklares af videnskab (f.eks. healere, telepater, eller klassikeren om guds eksistens). Hvis nogen påstår, at de har en indsigt i et givet emne, som går ud over hvad videnskab nogensinde kan forklare, så har vedkommende en indsigt som bryder med al erkendelsesteori. For hvordan har disse personer indsigt og forklaringer på ting, som  grundlæggende er uforklarlige? Man kan altid overveje, hvorvidt det i virkeligheden forholder sig sådan, at vedkommende kommer med påstande, hvis sandhedsværdi ikke kan tåle en seriøs gennemgang. Da er det belejligt at have et hurtigt retorisk argument ved hånden, som gør en immun for kritik, ved at kalde sine kritikere for scientister.

Så hvad er scientisme? Jeg ser det som et unødvendigt begreb som følge af doven, og ofte fejlagtig, argumentation. Det bygger grundlæggende på misforståelser af, hvad videnskab er. Selvom jeg er af den overbevisning, at alle livets spørgsmål kan undersøges med systematiske metoder, så er scientisme ikke et mærkat jeg kan bruge om mig selv, for det er ment som et negativ mærkat, af de som har interesse i at nedgøre deres kritikere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s